Af Jon Kyst
Antologien ”Verden er en sum af fakta/en sitren/en uforklarlig skælven” er resultatet af Forfatterskolens Petersborgprojekt, hvor eleverne rejste til Rusland og mødte en række russiske digtere, som så blev oversat af undertegnede. Udvælgelseskriteriet har således været at repræsentere de digtere, forfatterskolens elever mødte. Blandt det materiale, jeg fik tilsendt af de fire digtere, valgte jeg de tekster ud, som nemmest lod sig oversætte. Det betyder, at rimede tekster er prioriteret under urimede tekster osv. Udvælgelsen skete ganske enkelt ved, at jeg bladrede igennem store mængder tekst, indtil jeg havde fundet de tekster, som jeg mente, jeg ville få mest fornøjelse og mindst mulig frustration ud af at arbejde med.
Det med at give mening er så meget desto mere relevant at tale om, når man har at gøre med digtere, hvis tekster per definition er eksperimenterende. Den såkaldte petersborgske postmodernisme har en vigtig faderfigur i Dragomoschenko, som sammen med Elena Shvarts er med i bogen som repræsentanter for en mere (Shvarts) eller mindre (Dragomoschenko) tilgængelig form for moderne russisk digtning. Fra den yngre generation indgik den efterhånden internationalt populære Aleksandr Skidan, hvis digte let læses sammen med Dragomoschenkos, mens den lidt ældre bøssedigter Aleksandr Ilianen fandt vej til bogen med et stort uddrag af den, synes jeg, charmerende roman ”Hos os er han officer”.
I arbejdet med oversættelserne havde jeg det privilegium, at jeg som oversætter ikke samtidig skulle være promotor for digterne; jeg oversatte noget, der var sikret udgivelse på forhånd og kunne på den måde koncentrere mig om det tekniske i oversættelsesprocessen, som jeg finder tusind gange mere spændende end at skulle være kulturambassadør. Det er befriende ikke at blive spundet ind i sentimental snak om, at oversættelser af litteratur jo kun er noget man gør pro bono, ud af ren og skær entusiasme og måske ligefrem med noget personligt i klemme i form af en mission om at få sine yndlingsdigtere udgivet. Nej, jeg var så heldig at få serveret opgaven på et sølvfad og kunne derfor som nævnt koncentrere mig om det tekniske, som er så sjovt.
I mit korte oversætterforord til antologien siger jeg, at oversættelse af svært tilgængelig, eksperimenterende lyrik minder om at skrive undertekster til TV. Det mener jeg. Netop den svære tekst er så fuld af uklar- og mangetydigheder, at kun den meget direkte oversættelse vil give mening. Man kan hjælpe lidt på vej ved at indkredse f.eks. allusioner og finde deres dansksprogede pendanter, men en stærkt eksperimenterende stil må i sidste ende stå i langt højere grad for originalsprogsforfatterens egen regning end f.eks. en romantekst, der typisk vil holde sig inden for nogle normalsprogsrammer, som oversætteren så på bedste beskub må prøve at finde ækvivalenter til i sin oversættelse. Eller sagt på en anden måde: hvis kildeteksten er mærkelig, gør det ikke så meget, hvis oversættelsen også er mærkelig. Resultatet er, at man i oversættelsen af eksperimenterende tekst må gøre op med den ulideligt banale forestilling om, at ”oversætteren selv altid er lidt en digter og digter lidt med”. Nej, i mine oversættelser til petersborgantologien har jeg guddødemig ikke digtet med overhovedet. Jeg har haft fornøjelsen af at oversætte, hvad der står på russisk. Det lyder koket, men det passer altså. Mine to redaktører, Mette Moestrup og Jeppe Brixvold, to af Danmarks fineste forfattere, har så prøvet at redde stumperne, men uklarhederne og fragmentariteterne er alene jeg skyld i – i alliance med de svært tilgængelige russiske digtere, som således forhåbentlig kun i nogen grad er blevet gjort tilgængelige på dansk.
Elena Shvarts m.fl.: Verden er en sum af fakta/en sitren/en uforklarlig skælven. Pris: 120,00kr. Udgivet af Forlaget Basilisk.