Stalintiden i børnehøjde – anmeldelse af Olga Gromovas Sukkerbarn

Unge læsere kan med Olga Gromovas Sukkerbarn få et indblik i Stalintiden, oplevet gennem barnets blik. Værket befinder sig i et krydsfelt af genrer og virkemidler. Værket synes at fortælle, at med litteraturen i bagagen og en god opdragelse kan mennesket udstå selv de hårdeste prøvelser.

Af Maria Høygaard Dindler, bachelor i rusland- og balkanstudier og cand.mag. i litteraturhistorie

”Et godt menneske binder selv alle knuder op” (s. 15). Med dette anslag fra en af de første sider i Sukkerbarn anspores læseren til at forfølge værkets motiv om selvstændighed og handlekraft. Egenskaber, der er nært knyttet sammen med litteratur og god opdragelse. Olga Gromovas Sukkerbarn, med originaltitlen Sakharnyj rebjonok og undertitlen Istorija devotjki iz prosjlogo veka, rasskazannaja Stelloj Nudolskoj (En piges historie fra det forrige århundrede, fortalt af Stella Nudolskaja), er noget så usædvanligt som en russisk børne- og ungdomsroman om Stalintidens undertrykkelser. Værket udkom d. 11. juni 2021 på forlaget Straarup & Co. i dansk oversættelse af Trine Søndergaard. Den første russisksprogede udgave er fra 2011. Oversættelsen rammer tonen fra den russiske original godt. Det er et let spiseligt sprog, men med mange ordsprog og talemåder, der må have voldt en del overvejelser. Samtidig optræder der mange sovjetiske og russiske historiske og kulturelle termer, hvoraf mange allerede er forklaret i fodnoter af forfatteren, men hvor andre har måttet tilpasses en (ung) dansk læserskare. Dette flyder også sprogligt fint, men stiller et vist krav til en ung dansk læser. Værkets handling baserer sig på den ældre kvinde, Stella Nudolskajas, erindringer fra barndommen, hvor hun og moderen som ”familiemedlemmer til en folkefjende” i 1936 blev sendt i eksil i Kirgisien (i dag Kirgisistan), og er fortalt til og forfattet af bibliotekar og redaktør Olga Gromova. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

En monstrøs bedrift – Anmeldelse af Brødrene Karamazov af Fjodor Dostojevskij

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Ligesom forfatteren begynder sin fortælling med at erklære sig rådvild og afmægtig i forhold til sit romanprojekt: at beskrive den ret uspektakulære person Aleksej Fjodorovitj Karamazov på en måde, der fanger læseren ind, og samtidig bevise over for læseren, at Aleksej vitterligt er romanens bemærkelsesværdige helt, må jeg som anmelder begynde med at erklære mig smittet med samme tvivl og afmagt i forhold til at kunne anmelde romanen – i betydningen at yde den retfærdighed. Det er ikke muligt over for denne monstrøse bedrift af en roman. Forskellen er, at afmagten for anmelderen er en simpel konstatering, mens det for forfatteren er en del af fortællestrategien at vifte med tvivl om fortællingens grundlag og forfatterens magt. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Augustmennesker af Sergej Lebedev

Anmeldt af Katrine Stevnhøj, cand.mag. Østeuropastudier

Augustmennesker af Sergej Lebedev. Oversat fra russisk af Lotte Jansen. Forlaget Palomar. 2020. Omslag af Håkan Liljemärker. 336 s.

Sergej Lebedev debuterede i 2010 med romanen Ved glemslens rand, som udkom på dansk i 2018. Lebedev er blevet rost for sin skildring af både samtidens og fortidens Rusland og er blevet udkåret som arvetager efter Solzjenitsyn. Han er nu aktuel med Augustmennesker og værket lever ubesværet op til forventningerne.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | Skriv en kommentar

Anmeldelse: Udvalgte digte 1910-1965 / Af Anna Akhmatova.

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, Cand.mag. i russisk og religionshistorie

Oversat og med efterord af Mette Dalsgaard. Palomar, 2020, 108 s.

Let og vægtigt

Man kan ikke forestille sig andet, end at Anna Akhmatova selv ville være godt tilfreds med denne udgivelse med dens enkle, bløde matlyseblå omslag og titlen i sort skønskrift. Det æstetiske udtryk passer så godt til digtenes tone og deres sjælelige univers. Måske er bogens formgiver, Line-Gry Hørup, ligefrem inspireret af et enkelt af versene i digtet på side 52:

Kom, sæt dig ned. Her har du hæftet –
Og du må hjertens gerne le,
Min ven, ad skolepigeskriften
Og mine barnlige forsøg

Nu er der ikke noget ”barnligt forsøg” over disse smukke, formsikre digte, selvom de tidligste i denne samling er fra 1910, da forfatteren var 21 år. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | 1 kommentar

Aparte humor bærer værket: Anmeldelse af F20 af Anna Kozlova

Anmeldt af Katrine Stevnhøj, cand.mag. i Østeuropastudier

F20 af Anna Kozlova. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Jensen & Dalgaard, 2020, 234 s.

”Det hele begyndte egentlig meget godt… ” Sådan indleder Anna Kozlova sin roman F20. Hurtigt bliver det dog tydeligt for læseren, at jeg-fortællerens, Julijas, barndom er mere indviklet end de fleste andres. I en tidlig alder bliver Julijas lillesøster Anjutik diagnosticeret med skizofreni, og mens sygdommen forvrænger hendes søsters forbindelse til virkeligheden, begynder den 9-årige Julija selv at udvikle symptomer på selv samme sindslidelse.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | Skriv en kommentar

Overdådige beskrivelser og bitre smagsnoter: Anmeldelse af Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Bechs Forlag, 2020, 286 s.

Et udvalg af nobelpristager Ivan Bunins (1870-1953) fortællinger udkommer her for første gang oversat til dansk fra russisk. Hermed udfyldes et hul i præsentationen af klassisk russisk litteratur i Danmark, takket være oversætter Trine Søndergaard, Bechs Forlag og Statens Kunstfond, der har støttet.

Novellerne er skrevet fra 1915 til 1949, den ene halvdel er længere fortællinger på op til 60 sider, den anden halvdel består af fortællinger på omkring 10 sider eller mindre. Det er imellem de sidste, at de allerbedste findes, synes jeg. Her finder læser og forfatter over ganske få sider ubesværet et fælles åndedræt og et fælles dybdeskarpt billede af handling, personer og miljø. Det er helt fantastisk. Hver og en er de smukke og umiddelbart fængende og – et tip til litteraturformidlere – velegnede til oplæsning. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | 2 kommentarer

Fjodor Dostojevskij: Stakkels mennesker

Af Nanna Østergaard Nøhr, BA i Ruslandstudier

I Dostojevskijs debutroman fra 1846 skildres den fattige underklasse i datidens Skt. Petersborg gennem en brevveksling mellem embedsmanden Makar Aleksejevitj Devusjkin og den unge syerske Varvara Aleksejevna Dobrosjolova. Gennem brevkorrespondancen beskrives de to hovedpersoners liv med alt, hvad det indeholder af glæder og bekymringer – mest det sidste.

Makar, hvis arbejdsopgave med at kopiere dokumenter gør ham til en af de laveste i embedsværkets hierarki, er i starten ganske godt tilfreds med livet. Heller ikke det, at han i stedet for at leje et værelse må nøjes med en afskærmet del af ejendommens fælleskøkken, lader til at gå ham på. For som han selv siger, så er det alt sammen grundet bekvemmelighed og intet andet. Det bliver dog ret tydeligt, at Makar for det meste blot forsøger at dække over tingenes tilstand for at imponere genboen Varvara, som han er forelsket i. Med tiden forværres Markars situation. Han tvinges ud i flere mislykkede forsøg på at låne penge og får sat sit rygte og omdømme på spil, da han i jalousi kommer i slagsmål med en officer, som har gjort tilnærmelser mod Varvara. Det samme omdømme lider også et knæk, da relationen mellem ham og den noget yngre Varvara bliver kendt af hans værtinde og de andre beboere, som han deler bolig med.        Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Skønlitteraturen som samfundets spejlbillede: Anmeldelse af ”Fragmenter av fortid: Historiens rolle i russisk samtidslitteratur” af Ingunn Lunde

Af Katrine Stevnhøj, cand.mag i Østeuropastudier

Mellem historieskrivning og fortællekunst

Hvorfor studere erindringskultur i en litteraturhistorisk kontekst? Hukommelse er uundgåeligt sammenkædet med det at fortælle, og hvordan vi vælger at fortælle vores fortid, vil påvirke vores syn på samtiden. På denne måde fungerer skønlitteraturen som en form for spejling af vores samfundsmæssige samtid. Særligt i Rusland har litteraturen traditionelt set haft en betydningsfuld, didaktisk rolle, og litteraturen kan derfor ses som en vigtig del af den kollektive erindringskultur. Med udgangspunkt i en række udvalgte litterære værker, viser Ingunn Lunde i Fragmenter av fortid, hvordan skønlitteraturen bidrager til den kollektive erindring i samtidens Rusland. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Tidløse intriger og spektakulær komik: Anmeldelse af Fjodor Dostojevskijs Foma: Godset Stepantjikovo og dets beboere

Udkommet på Løvens Forlag i Per Dalgårds oversættelse i 2018

Af Katrine Stevnhøj, cand.mag. Østeuropastudier

Intriger, selvpromoverende pseudointellektuelle og dilemmaer om kærlighed, moral og integritet. Lyder det som temaer, du kan genkende fra dit eget liv? I så fald har du mere tilfælles med karaktererne i Dostojevskijs satiriske værk Foma. Godset Stepantjikovo og dets beboere. Af en ukendts dagbog fra 1859, end du måske umiddelbart tror.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , , | 21 kommentarer

Anmeldelse af Anna Akhmatovas Requiem

Anna Akhmatovas berømte digtcyklus gør bogens sider til gravsten for Stalins ofre og de efterladte.

Udkommet på Forlaget Palomar, oversat og med efterord af Mette Dalsgaard.

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Et rekviem er, i den romersk-katolske tradition, en sjælemesse for de døde. Her bedes der for den eller de nyligt bortgangne og deres forhåbentlig gnidningsfrie opstigning til Himmerige. Allerede ud fra titlen kan man – hvis man ikke var bekendt med indholdet i forvejen – udlede meget om Anna Akhmatovas berømte digtcyklus med netop dette navn, skrevet mellem 1935 og 1961, først udgivet i 1963 i München og nu oversat til dansk af Mette Dalsgaard og udkommet på Forlaget Palomar. Læseren vil måske kunne gætte sig til, at værket omhandler død, tab, sorg og fortvivlelse under Stalins store udrensninger i Sovjetunionen 1930’erne, og måske endda også, at den i høj grad præges af det faktum, at sjælemessen er en kollektiv handling, ikke individuel. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar