Russisklitteratur.dk

Unge læsere kan med Olga Gromovas Sukkerbarn få et indblik i Stalintiden, oplevet gennem barnets blik. Værket befinder sig i et krydsfelt af genrer og virkemidler. Værket synes at fortælle, at med litteraturen i bagagen og en god opdragelse kan mennesket udstå selv de hårdeste prøvelser.

Af Maria Høygaard Dindler, bachelor i rusland- og balkanstudier og cand.mag. i litteraturhistorie

”Et godt menneske binder selv alle knuder op” (s. 15). Med dette anslag fra en af de første sider i Sukkerbarn anspores læseren til at forfølge værkets motiv om selvstændighed og handlekraft. Egenskaber, der er nært knyttet sammen med litteratur og god opdragelse. Olga Gromovas Sukkerbarn, med originaltitlen Sakharnyj rebjonok og undertitlen Istorija devotjki iz prosjlogo veka, rasskazannaja Stelloj Nudolskoj (En piges historie fra det forrige århundrede, fortalt af Stella Nudolskaja), er noget så usædvanligt som en russisk børne- og ungdomsroman om Stalintidens undertrykkelser. Værket udkom d. 11. juni 2021 på forlaget Straarup & Co. i dansk oversættelse af Trine Søndergaard. Den første russisksprogede udgave er fra 2011. Oversættelsen rammer tonen fra den russiske original godt. Det er et let spiseligt sprog, men med mange ordsprog og talemåder, der må have voldt en del overvejelser. Samtidig optræder der mange sovjetiske og russiske historiske og kulturelle termer, hvoraf mange allerede er forklaret i fodnoter af forfatteren, men hvor andre har måttet tilpasses en (ung) dansk læserskare. Dette flyder også sprogligt fint, men stiller et vist krav til en ung dansk læser. Værkets handling baserer sig på den ældre kvinde, Stella Nudolskajas, erindringer fra barndommen, hvor hun og moderen som ”familiemedlemmer til en folkefjende” i 1936 blev sendt i eksil i Kirgisien (i dag Kirgisistan), og er fortalt til og forfattet af bibliotekar og redaktør Olga Gromova. Læs resten →

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Bechs Forlag, 2020, 286 s.

Et udvalg af nobelpristager Ivan Bunins (1870-1953) fortællinger udkommer her for første gang oversat til dansk fra russisk. Hermed udfyldes et hul i præsentationen af klassisk russisk litteratur i Danmark, takket være oversætter Trine Søndergaard, Bechs Forlag og Statens Kunstfond, der har støttet.

Novellerne er skrevet fra 1915 til 1949, den ene halvdel er længere fortællinger på op til 60 sider, den anden halvdel består af fortællinger på omkring 10 sider eller mindre. Det er imellem de sidste, at de allerbedste findes, synes jeg. Her finder læser og forfatter over ganske få sider ubesværet et fælles åndedræt og et fælles dybdeskarpt billede af handling, personer og miljø. Det er helt fantastisk. Hver og en er de smukke og umiddelbart fængende og – et tip til litteraturformidlere – velegnede til oplæsning. Læs resten →

Af Nanna Østergaard Nøhr, BA i Ruslandstudier

I Dostojevskijs debutroman fra 1846 skildres den fattige underklasse i datidens Skt. Petersborg gennem en brevveksling mellem embedsmanden Makar Aleksejevitj Devusjkin og den unge syerske Varvara Aleksejevna Dobrosjolova. Gennem brevkorrespondancen beskrives de to hovedpersoners liv med alt, hvad det indeholder af glæder og bekymringer – mest det sidste.

Makar, hvis arbejdsopgave med at kopiere dokumenter gør ham til en af de laveste i embedsværkets hierarki, er i starten ganske godt tilfreds med livet. Heller ikke det, at han i stedet for at leje et værelse må nøjes med en afskærmet del af ejendommens fælleskøkken, lader til at gå ham på. For som han selv siger, så er det alt sammen grundet bekvemmelighed og intet andet. Det bliver dog ret tydeligt, at Makar for det meste blot forsøger at dække over tingenes tilstand for at imponere genboen Varvara, som han er forelsket i. Med tiden forværres Markars situation. Han tvinges ud i flere mislykkede forsøg på at låne penge og får sat sit rygte og omdømme på spil, da han i jalousi kommer i slagsmål med en officer, som har gjort tilnærmelser mod Varvara. Det samme omdømme lider også et knæk, da relationen mellem ham og den noget yngre Varvara bliver kendt af hans værtinde og de andre beboere, som han deler bolig med.        Læs resten →

Anna Akhmatovas berømte digtcyklus gør bogens sider til gravsten for Stalins ofre og de efterladte.

Udkommet på Forlaget Palomar, oversat og med efterord af Mette Dalsgaard.

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Et rekviem er, i den romersk-katolske tradition, en sjælemesse for de døde. Her bedes der for den eller de nyligt bortgangne og deres forhåbentlig gnidningsfrie opstigning til Himmerige. Allerede ud fra titlen kan man – hvis man ikke var bekendt med indholdet i forvejen – udlede meget om Anna Akhmatovas berømte digtcyklus med netop dette navn, skrevet mellem 1935 og 1961, først udgivet i 1963 i München og nu oversat til dansk af Mette Dalsgaard og udkommet på Forlaget Palomar. Læseren vil måske kunne gætte sig til, at værket omhandler død, tab, sorg og fortvivlelse under Stalins store udrensninger i Sovjetunionen 1930’erne, og måske endda også, at den i høj grad præges af det faktum, at sjælemessen er en kollektiv handling, ikke individuel. Læs resten →