Tidløse intriger og spektakulær komik: Anmeldelse af Fjodor Dostojevskijs Foma: Godset Stepantjikovo og dets beboere

Udkommet på Løvens Forlag i Per Dalgårds oversættelse i 2018

Af Katrine Overgaard Stevnhøj Pedersen, cand.mag. Østeuropastudier

Intriger, selvpromoverende pseudointellektuelle og dilemmaer om kærlighed, moral og integritet. Lyder det som temaer, du kan genkende fra dit eget liv? I så fald har du mere tilfælles med karaktererne i Dostojevskijs satiriske værk Foma. Godset Stepantjikovo og dets beboere. Af en ukendts dagbog fra 1859, end du måske umiddelbart tror.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , , | 4 kommentarer

Anmeldelse af Anna Akhmatovas Requiem

Anna Akhmatovas berømte digtcyklus gør bogens sider til gravsten for Stalins ofre og de efterladte.

Udkommet på Forlaget Palomar, oversat og med efterord af Mette Dalsgaard.

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Et rekviem er, i den romersk-katolske tradition, en sjælemesse for de døde. Her bedes der for den eller de nyligt bortgangne og deres forhåbentlig gnidningsfrie opstigning til Himmerige. Allerede ud fra titlen kan man – hvis man ikke var bekendt med indholdet i forvejen – udlede meget om Anna Akhmatovas berømte digtcyklus med netop dette navn, skrevet mellem 1935 og 1961, først udgivet i 1963 i München og nu oversat til dansk af Mette Dalsgaard og udkommet på Forlaget Palomar. Læseren vil måske kunne gætte sig til, at værket omhandler død, tab, sorg og fortvivlelse under Stalins store udrensninger i Sovjetunionen 1930’erne, og måske endda også, at den i høj grad præges af det faktum, at sjælemessen er en kollektiv handling, ikke individuel. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Arkadij og Boris Strugatskijs En picnic i vejkanten

En fortælling om det hverdagsagtige liv efter besøg fra det ydre rum, der er alt andet end kedelig.

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Brødrene Arkadij og Boris Strugatskijs En picnic i vejkanten, nyoversat af Lotte Jansen, er det unge Forlaget Kosmos’ anden udgivelse, der ligesom den første, Jevgenij Zamjatins Vi, er en ældre russisk klassiker inden for genren science fiction. Bogen, som blev udgivet i 1972, har måske opnået sin plads i den litterære kanon mestendels på baggrund af det russiske filmgeni Andrej Tarkovskijs ekstremt løse filmadaption Vandringsmanden, der i dag nok bedst kendes under den russiske og engelske titel, Stalker. Nok om filmen – det er måske nok en fantastisk film, og det kan godt være, at den figurerer på undertegnedes top 10 – men fra nu af vil denne anmeldelse udelukkende forholde sig til romanen på dens egne præmisser. Det kan den, uden at afsløre for meget så tidligt i anmeldelsen, nemlig sagtens holde til. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | 2 kommentarer

Kan litteraturen smelte en frossen fortid? Sergej Lebedev og Ilmar Taska besøgte LiteratureXchange i Aarhus

Af Katrine Overgaard Stevnhøj Pedersen, cand.mag. Østeuropastudier med specialisering i russisk

Aarhus internationale litteraturfestival LiteratureXchange løb for anden gang af stablen d. 12. – 23. juni 2019, og i år kunne festivalen præsentere hele to forfattere hvis litteratur beskæftiger sig med den sovjetiske kulturarv. Under overskriften ”Arven fra Sovjet – mød Ilmar Taska og Sergej Lebedev”, diskuterede de to forfattere sammen med DRs Ruslandskorrespondent Matilde Kimer den arv som det sovjetiske styre efterlod og dens forhold mellem fortid og nutid.

Det er Åbne Scene på Godsbanen, som danner rammer for aftenens samtale, og selvom solen stadig skinner udenfor, har en betragtelig flok af festivalgængere taget plads på tilskuerrækkerne for at blive klogere på, hvordan den sovjetiske kulturarv bliver behandlet i litteraturen. Fælles for de to forfattere er, som Matilde Kimer formulerer det, at de er ”børn af Sovjetunionen” og at de begge bruger netop deres opvækst og egne erindringer fra deres barndom som referenceramme om deres forfatterskab.

Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , , , , | 66 kommentarer

Anmeldelse af Sergej Lebedevs Ved glemslens rand

Hvordan man konfronterer en fortid, man ikke selv har oplevet, og får en læseværdig roman ud af det?

af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Sergej Lebedevs “Ved glemslens rand”, der oprindeligt blev udgivet i 2011 og nu er udkommet på dansk i oversættelse af Lotte Jansen, synes at være en del af en tradition – en stolt russisk litterær tradition for at beskrive en ikke synderligt stolt fortid præget af mildest talt mere eller mindre legitime fængslinger, eksileringer og livslange ophold i brutale arbejdslejre. Jeg-fortælleren udlægger selv tidligt i bogen dens formål, når han proklamerer, at ”… denne tekst er som et mindesmærke, som en grædemur for de døde og grædende der ikke har andre steder at mødes end ved ordenes mur – en mur der forener døde og levende.” Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Jelena Botjorisjvilis Min fars hoved

Oversat til dansk af Trine Søndergaard, udkommet på Forlaget Vandkunsten i 2018.

af Daniel Aeberli, cand.mag. i russisk og lektor i dansk ved Beograds Universitet.

Min fars hoved er en roman, som består af ét langt brev. En fars brev til sin søn. I brevet skriver faderen om sin opvækst og om sine forældre. Han skriver om sin far, som var menig funktionær i Georgien under sovjetstyret, og om sin mor, som var tidligere skuespiller og bugtaler, men som ikke længere kunne få lov til at optræde. Men hvad handler det lange brev egentlig om?

”Hvad skriver du om? Ikke om noget. Om hvordan folk dansede og elskede i Sovjetunionen …” Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Interview med Hjørdis Kaland om Vysotskij

Af Mette Bærbach

Citering af Vysotskij i avisoverskrifter i Rusland i 2000-tallet
Om sprogsituationen i Rusland

Hjørdis Kaland har skrevet speciale ved Universitetet i Bergen om sprogsituationen i Rusland. Her har hun taget udgangspunkt i Vysotskij-citater. I 1978 etableredes en samling med registrering af overskrifter fra avisartikler, hvori citater fra Vysotskijs sange og digte forekommer. Det er Vysotskijmuseet i Moskva, som ligger inde med samlingen. Indsamlingen af Vysotskijcitater foregår stadig den dag i dag. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Russerne. 37 introduktioner til russisk kulturhistorie

Redigeret af Katrine Hornstrup Yde og Peter Nielsen, udgivet på Informations Forlag 2018.

Af Christoffer Henneberg, cand.mag. i litteraturvidenskab og oldtidskundskab.

Dagbladet Information bragte i løbet af foråret en artikel- og podcastserie om russisk kulturhistorie, som nu er udkommet i bogform under titlen Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie. Udgivelsen er andet bind i avisens serie om andres kulturhistorier – tidligere er udkommet Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie.

Det er en ganske lækker bog at få i hånden. Ros skal gå til omslagsdesigneren Sofie Holm Larsen. På en indbydende forside, holdt i de tre farver fra Ruslands trikolore, ses Tolstoj, en skakbrik og et par balletdanserinder. En effektiv teaser, der antyder emnets spændvidde. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | Skriv en kommentar

Verden er en sum af fakta/en sitren/en uforklarlig skælven

Af Jon Kyst

Antologien ”Verden er en sum af fakta/en sitren/en uforklarlig skælven” er resultatet af Forfatterskolens Petersborgprojekt, hvor eleverne rejste til Rusland og mødte en række russiske digtere, som så blev oversat af undertegnede. Udvælgelseskriteriet har således været at repræsentere de digtere, forfatterskolens elever mødte.  Blandt det materiale, jeg fik tilsendt af de fire digtere, valgte jeg de tekster ud, som nemmest lod sig oversætte. Det betyder, at rimede tekster er prioriteret under urimede tekster osv. Udvælgelsen skete ganske enkelt ved, at jeg bladrede igennem store mængder tekst, indtil jeg havde fundet de tekster, som jeg mente, jeg ville få mest fornøjelse og mindst mulig frustration ud af at arbejde med. Læs resten

Udgivet i Artikler | 64 kommentarer

“Sker der egentlig noget spændende i den russiske litteratur for tiden?”

– Modtagelsen af russisk samtidslitteratur i Danmark

Af Tine Roesen

Umiddelbart synes det at være en taknemmelig opgave at levere et overblik over udbredelsen og modtagelsen af russisk samtidslitteratur i Danmark, for der er de senere år ikke udkommet ret mange skønlitterære oversættelser fra russisk. Hvis man indsnævrer betragtningen til den postsovjetiske periode i streng forstand, det vil sige perioden efter opløsningen af Sovjetunionen i december 1991, sådan som jeg vil gøre i denne artikel, er listen af værker i bogstavelig forstand overskuelig: de fylder ikke mere end en side. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar