Russisklitteratur.dk

Anmeldelse af Petersborg-fortællinger af Nikolaj Gogol

Af stud.mag. Viktoria Fuglsang Semenova

Som René Wad Andersen, oversætteren af Petersborg-fortællinger, beskriver i sit forord, så blev Nikolaj Gogols (1809-1852) Petersborg-fortællinger skrevet på forskellige tidspunkter op igennem 1800-tallet. Petersborg-fortællinger består af: ”Nevskij Prospekt” (skrevet i 1835), ”Næsen” (1836), ”Portrættet” (1835), ”Kappen” (1842) og ”En afsindig mands optegnelser” (1835). Det var faktisk først i slutningen af 1800-tallet, at man begyndte at referere til fortællingerne som Petersborg-fortællingerne, og i 1924 udkom de første gang særskilt under den betegnelse. Dette var ikke uden grund: Alle fortællingerne i det samlede værk tager os gennem Ruslands gamle og storslåede hovedstad med dens varme og kulde, gennem surrealistiske, groteske og magiske fortællinger og portrætteringer af forskellige samfundslag.

Rang og status

Nikolaj Gogols fortælling ”Næsen” er historien om en alkoholiseret barber, der forskrækket vågner op til synet af en afskåret næse i sit morgenbrød. På samme tid, i den anden ende af Sankt Petersborg, vågner en mand ved navn Kovaljov op og indser, at hans næse er væk … Normalt elsker Kovaljov, som er kollegieassessor, at vise sig frem og flirte med kvinder fra de finere kredse. Kovaljov er stolt af sin rang og titel og har høje tanker om sit fysiske udseende, og forestillingen om pludselig at skulle leve uden en næse forfærder den forfængelige mand. Barberen, der hurtigt genkender hr. Kovaljovs næse, som den ligger der i hans morgenbrød, forsøger at skjule sandheden. I stedet for at bringe næsen tilbage til dens retmæssige ejer, kollegieassessor Kovaljov, forsøger han at kaste den ud over en bro. Men Næsen er ikke så let at komme af med. Den vokser sig stor og levende, trækker i embedsuniform og udvikler sit eget liv i Sankt Petersborgs finere kredse, alt imens Kovaljov desperat prøver at stoppe den. Læs resten →

Unge læsere kan med Olga Gromovas Sukkerbarn få et indblik i Stalintiden, oplevet gennem barnets blik. Værket befinder sig i et krydsfelt af genrer og virkemidler. Værket synes at fortælle, at med litteraturen i bagagen og en god opdragelse kan mennesket udstå selv de hårdeste prøvelser.

Af Maria Høygaard Dindler, bachelor i rusland- og balkanstudier og cand.mag. i litteraturhistorie

”Et godt menneske binder selv alle knuder op” (s. 15). Med dette anslag fra en af de første sider i Sukkerbarn anspores læseren til at forfølge værkets motiv om selvstændighed og handlekraft. Egenskaber, der er nært knyttet sammen med litteratur og god opdragelse. Olga Gromovas Sukkerbarn, med originaltitlen Sakharnyj rebjonok og undertitlen Istorija devotjki iz prosjlogo veka, rasskazannaja Stelloj Nudolskoj (En piges historie fra det forrige århundrede, fortalt af Stella Nudolskaja), er noget så usædvanligt som en russisk børne- og ungdomsroman om Stalintidens undertrykkelser. Værket udkom d. 11. juni 2021 på forlaget Straarup & Co. i dansk oversættelse af Trine Søndergaard. Den første russisksprogede udgave er fra 2011. Oversættelsen rammer tonen fra den russiske original godt. Det er et let spiseligt sprog, men med mange ordsprog og talemåder, der må have voldt en del overvejelser. Samtidig optræder der mange sovjetiske og russiske historiske og kulturelle termer, hvoraf mange allerede er forklaret i fodnoter af forfatteren, men hvor andre har måttet tilpasses en (ung) dansk læserskare. Dette flyder også sprogligt fint, men stiller et vist krav til en ung dansk læser. Værkets handling baserer sig på den ældre kvinde, Stella Nudolskajas, erindringer fra barndommen, hvor hun og moderen som ”familiemedlemmer til en folkefjende” i 1936 blev sendt i eksil i Kirgisien (i dag Kirgisistan), og er fortalt til og forfattet af bibliotekar og redaktør Olga Gromova. Læs resten →

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Bechs Forlag, 2020, 286 s.

Et udvalg af nobelpristager Ivan Bunins (1870-1953) fortællinger udkommer her for første gang oversat til dansk fra russisk. Hermed udfyldes et hul i præsentationen af klassisk russisk litteratur i Danmark, takket være oversætter Trine Søndergaard, Bechs Forlag og Statens Kunstfond, der har støttet.

Novellerne er skrevet fra 1915 til 1949, den ene halvdel er længere fortællinger på op til 60 sider, den anden halvdel består af fortællinger på omkring 10 sider eller mindre. Det er imellem de sidste, at de allerbedste findes, synes jeg. Her finder læser og forfatter over ganske få sider ubesværet et fælles åndedræt og et fælles dybdeskarpt billede af handling, personer og miljø. Det er helt fantastisk. Hver og en er de smukke og umiddelbart fængende og – et tip til litteraturformidlere – velegnede til oplæsning. Læs resten →

Af Nanna Østergaard Nøhr, BA i Ruslandstudier

I Dostojevskijs debutroman fra 1846 skildres den fattige underklasse i datidens Skt. Petersborg gennem en brevveksling mellem embedsmanden Makar Aleksejevitj Devusjkin og den unge syerske Varvara Aleksejevna Dobrosjolova. Gennem brevkorrespondancen beskrives de to hovedpersoners liv med alt, hvad det indeholder af glæder og bekymringer – mest det sidste.

Makar, hvis arbejdsopgave med at kopiere dokumenter gør ham til en af de laveste i embedsværkets hierarki, er i starten ganske godt tilfreds med livet. Heller ikke det, at han i stedet for at leje et værelse må nøjes med en afskærmet del af ejendommens fælleskøkken, lader til at gå ham på. For som han selv siger, så er det alt sammen grundet bekvemmelighed og intet andet. Det bliver dog ret tydeligt, at Makar for det meste blot forsøger at dække over tingenes tilstand for at imponere genboen Varvara, som han er forelsket i. Med tiden forværres Markars situation. Han tvinges ud i flere mislykkede forsøg på at låne penge og får sat sit rygte og omdømme på spil, da han i jalousi kommer i slagsmål med en officer, som har gjort tilnærmelser mod Varvara. Det samme omdømme lider også et knæk, da relationen mellem ham og den noget yngre Varvara bliver kendt af hans værtinde og de andre beboere, som han deler bolig med.        Læs resten →