Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie
Ligesom forfatteren begynder sin fortælling med at erklære sig rådvild og afmægtig i forhold til sit romanprojekt: at beskrive den ret uspektakulære person Aleksej Fjodorovitj Karamazov på en måde, der fanger læseren ind, og samtidig bevise over for læseren, at Aleksej vitterligt er romanens bemærkelsesværdige helt, må jeg som anmelder begynde med at erklære mig smittet med samme tvivl og afmagt i forhold til at kunne anmelde romanen – i betydningen at yde den retfærdighed. Det er ikke muligt over for denne monstrøse bedrift af en roman. Forskellen er, at afmagten for anmelderen er en simpel konstatering, mens det for forfatteren er en del af fortællestrategien at vifte med tvivl om fortællingens grundlag og forfatterens magt. Læs resten