Historiens filter

Natasja Perova er stifter og redaktør af det russiske tidsskrift »Glas«, som udgiver russisk litteratur i engelsk oversættelse. Det skal både påvirke russerne og resten af den litterære verden

Af Loa Brix

Den russiske forfatterinde Ljudmila Ulitskaja (som har fået to værker oversat til dansk) blev publiceret på fransk, før de russiske forlag ville vide af hende. Efter hun havde haft succes på det franske bogmarked i 80’erne kontaktede litteraturavisen »Novyj Mir« hende og spurgte, hvorfor hun aldrig havde sendt dem et manuskript, hvorefter hun bad redaktøren kigge på sine hylder, hvor alle hendes manuskripter allerede havde stået længe.

Senere blev Ulitskaja så endelig publiceret i stor stil i Rusland, og hun er siden blevet en af de bedst sælgende forfattere i landet – men altså først efter, at det internationale bogmarked havde blåstemplet hendes værker. Ifølge Natasja Perova er Ulitskaja langt fra det eneste eksempel. Mange andre russiske forfattere – som f.eks. Viktor Pelevin – har opnået popularitet i udlandet, før de russiske forlæggere har villet trykke deres værker. Men ifølge Natasja Perova er det modsatte faktisk meget mere almindeligt:

»Langt oftere tør de udenlandske forlæggere ikke satse på de russiske forfattere. Det er altid mystiske årsager, som afgør de her forhold. Mange udenlandske kritikere har rost vores litteratur og siger, at ny russisk litteratur er noget af det bedste og mest interessante i verden for tiden – men publikum vil ikke have det. Selv forlæggere kan se kvaliteten, men de ved, at det ikke kan sælge. Noget af årsagen er, at meget russisk litteratur bare er for russisk. Det er der mange udenlandske forlæggere, der siger.«

Hvorfor sælger russisk litteratur generelt dårligere i udlandet i dag end den gjorde tidligere?

»Det hele skyldes, at vi har to dominerende tendenser i Rusland – slavofile og vestligt sindede. Sådan har det været længe, og sådan er det stadig. De vestligt sindede forsøger at imødekomme globaliseringen og er interesserede i udlandet. Og de prøver ofte at adoptere vestlige former, som de kombinerer med et meget russisk materiale. Men de slavofile vil have, at alt skal være så russisk som muligt. De prøver at undgå det, de ser som vestlig forurening af kulturen. De slavofile forfattere forsøger bevidst at gøre værkerne mere lokalt prægede og traditionsbundne, og det tror jeg ikke er interessant for udenlandske læsere. Rusland har derudover været isoleret så længe, at vi har udviklet et sprog, som er enormt kontekstpræget. Og de forfattere, som skriver for et russisk publikum, bekymrer sig ikke om at udfolde den kontekst, som de regner med, at alle er så bekendte med. Og når den litteratur kommer til udlandet, er der ikke nogen, der ved, hvad det drejer sig om. Problemet var størst i sovjettiden, men selvom perestrojka har ændret disse forhold meget, slås vi stadig med det.«

Glasnostlitteratur
Natasja Perova har siden begyndelsen af halvfemserne udvalgt de – efter hendes opfattelse – mest interessante nye russiske forfatterskaber, som hun får oversat til engelsk og udgivet i »Glas«. Formålet er at skabe kendskab til ny russisk litteratur rundt omkring i verden. I mange lande – som f.eks. Danmark – er forlagene ikke særlige interesserede i at udgive ny russisk litteratur, og når de endelig tager chancen, drejer det sig ofte om temmelig ligegyldig triviallitteratur. Det forsøger Natasja Perova at lave om på. Navnet Glas betyder ‘stemme’ eller ‘røst’ og markerer samtidig tidsskriftets forbindelse til glasnostårene, som nok udgjorde den mest blomstrende periode i russisk litteratur i det 20. århundrede:

»Under sovjettiden havde vi to informationskanaler – en officiel og en uofficiel. Den uofficielle er den, der i Rusland er kendt som Samizdat (selvudgivelse (red.)) – undergrunden – den altid undertrykte litteratur. Og da perestrojka og glasnost kom, tørrede begge disse kanaler op – med det samme. Og det skabte fuldstændig forvirring,« fortæller Natasja Perova.

»Der var pludselig så meget litteratur, at vi blev berusede af det. Forestil dig en sulten mand, der bliver præsenteret for et bord med alverdens mad. Vi var sultne, og det varede hele vejen gennem halvfemserne. Vi blev præsenteret for tidligere ulovlig litteratur, som pludselig blev udgivet, udenlandsk litteratur, som blev oversat, nye forfattere i en stor pærevælling. Vi vidste ikke, hvor vi skulle starte, vi fortærede det bare fra en ende af. Det var meget stimulerende for forfatterne, hvilket betød, at en hel masse eksperimenterende litteratur blev udgivet. Vi havde meget veludviklede trends, som i virkeligheden var det samme, som man havde haft i vesten i årtier. Vi havde postmodernisme, realisme, surrealisme, beskidt realisme, magisk realisme, traditionel realisme, kritisk realisme. Meget var politisk, og meget andet var apolitisk, men æstetisk nyt. I sovjettiden blev alt æstetisk eksperimenterende og usædvanligt jo regnet for subversivt. Nogle gange var grunden til, at en forfatter ikke blev publiceret ikke, at han sagde sovjetmagten imod, men simpelthen, at han ikke var konformist. Nogle forfattere var fordømte, blot fordi de eksperimenterede med sproget. Men med glasnost og i halvfemserne ændrede alting sig, nu blev alt af værdi trykt, og det var en smuk tid.«

Natasja Perova har haft held med at reklamere for en del russiske forfattere siden glasnost. Hun har fået enkelte udenlandske forlæggeres øjne op for så forskellige forfattere som Viktor Pelevin (som er oversat til dansk med »Babylon, Generation P«), Nikolaj Latynin og Vladimir Sorokin.

»I begyndelsen tænkte jeg også på at præsentere litteratur for russiske læsere, men det var kun, fordi der var så få forlag dengang. I dag behøver jeg ikke tage det hensyn, nu er der så mange forlæggere her i Rusland, at jeg kan koncentrere mig om at præsentere litteratur for udenlandske læsere. Og jeg føler, jeg skal blive ved med arbejdet. For ellers ville disse forfattere aldrig blive trykt uden for Rusland.«

Bliver behovet ved med at være ligeså stort, som det var i halvfemserne?

»Jeg mener stadig behovet er der – hvis jeg ikke mente det, ville jeg sikkert holde op. Der er stadig en lang række værker, som jeg mener skal præsenteres for vestlige læsere. Og der er nogle forfattere, som jeg mener virkelig fortjener at blive oversat. Jeg er begyndt at arbejde meget med franske og tyske forlæggere, og jeg tror, jeg er ved at få dem til at lytte nu. Jeg kan se, at folk reagerer hurtigere nu. Da vi publicerede Nina Lugovskajas »The Diaries of a Soviet Schoolgirl« for kort tid siden, reagerede udenlandske forlæggere med det samme. Men det er en svær branche, og jeg får tit skæld ud for de chancer, jeg tager.

 Da vi udgav Sorokin (som er kendt for at skrive provokerende og grotesk litteratur (red.)) i sin tid, var der f.eks. blandede meninger. Mange synes, vi var modige, men der var også mange, der synes, det var forfærdeligt, at vi sank så lavt og udgav en forfatter, der brugte sjofle ord og endda det, der var meget værre. Men Sorokin er Ruslands svar på Markis de Sade, og derfor valgte vi at oversætte ham. Jeg mener, læseren selv skal have lov at vurdere. Jeg synes f.eks. ikke selv specielt godt om Markis de Sade, men jeg er da glad for at have fået mulighed for at læse, hvad han havde at sige. Både Sade og Sorokin er mere filosoffer end forfattere, og det er det, jeg sætter pris på ved dem. Jeg anerkender det, de prøver at gøre, og det fortjener at blive læst.«

Russisk litteratur og vesten

Siden glasnost har udvekslingen mellem russisk litteratur og udlandet generelt været stigende. En forfatter som Viktor Pelevin har opnået stor popularitet i USA og erklærer sig åbenlyst inspireret af vestlige forfattere.

»Pelevin blev lige fra starten værdsat af de unge læsere. Og hans popularitet i udlandet var med til at gøre ham populær herhjemme. Det kan jeg sagtens forstå, for hans værker har en stærk appel både for russiske og vestlige læsere. Men hvis vi i stedet ser på Boris Akunin (som har fået to værker oversat til dansk (red.)). Jeg kan godt forstå, hvorfor han er interessant i Rusland. Men jeg forstår ikke, hvad de ser i ham i udlandet. Hvorfor de har valgt ham ud af så mange talentfulde forfattere, forstår jeg ikke. Det er kun en anelse bedre end triviallitteratur. Han skriver krimier med en historisk dimension, men der kommer ikke noget godt ud af det! Det er det samme med Aleksandra Marinina (også oversat til dansk (red.)) – en anden krimiforfatter – hun blev regnet for at være den nye Tolstoj, men hun skriver jo fuldstændig trashy litteratur.«

Men ser man ikke også det modsatte: at det russiske bogmarked er interesseret i vestlig litteratur, som aldrig bliver populær andre steder?

»Jo det sker ofte. I begyndelsen af perestrojka var der krimiforfatteren James Hadley Chase, som var enormt populær i Rusland og stadig er det. Men i USA har ingen hørt om ham. Eller engelske James Aldridge og amerikanske Theodor Drightson. De er heller ikke populære i deres hjemland. Disse forfattere er blevet så massivt oversat til russisk, at russerne tager dem til sig som russiske værker. Deres popularitet skyldes, at vi var så grådige efter perestrojka. Når der kom en udenlandsk bog, åd vi den, fordi vi ville vide, hvad der foregik uden for Sovjet.«

Nye tendenser

Indtil glasnost var al russisk litteratur meget politisk. Og der var kun to muligheder: alle værker blev opfattet som enten sovjetiske eller antisovjetiske. Med glasnost fulgte også tale- og trykkefrihed, hvilket fik mange forfattere til at vælge at skrive decideret antipolitisk litteratur ved kun at fokusere på de æstetiske eksperimenter. Men i dag lader det til, at meget russisk litteratur er ved at blive politisk igen. En del forfattere skriver meget samfundsengageret og ideologisk bevidst litteratur. Men derudover lader den nyeste russiske litteratur generelt til at være mindre skæbnetung end den litteratur, russerne ellers har været berygtede for. Der er mange delte meninger om den allernyeste russiske litteratur, som specielt er domineret af meget unge forfattere.

Hvad synes du om den helt aktuelle litterære produktion i Rusland? Mener du kvaliteten er dalet siden halvfemserne?

»De nye trends i russisk litteratur skal findes på internettet og blandt de nominerede til litteraturprisen »Debut«. Det er mit indtryk, at den generelle sproglige kvalitet er meget høj. Men på trods af det er værkerne ikke særlig vedkommende. De handler ikke om særlig interessante emner. Men min reaktion skyldes nok, at jeg har levet under sovjetstyret – det har de ikke rigtig. Og de har derfor ikke oplevet de samme ting, som min generation har. Jeg ville ikke ønske for nogen, at de skal gennemgå det, vi gennemgik – det nedbryder personligheden. Men jeg savner bare at læse om større og vigtigere ting end netdating og teenageproblemer. Mange af værkerne er bare sprogligt flotte og ikke andet.

 Nogle forfattere kan beskrive en blomst, så de ender med at beskrive hele livet. Andre forfattere kan beskrive en blomst og ende med kun at sige noget om blomsten. Det forekommer mig meget fattigt. Men der er selvfølgelig også meget godt nu – det er bare umuligt at overskue.«

Om fremtidsperspektiverne siger Natasja Perova:

»Jeg prøver at vælge det bedste ud hele tiden, men i år 2010 vil jeg have et meget bedre overblik over den tid, vi gennemgår nu – for til den tid vil historien allerede have filtreret en masse fra, og så skal jeg kun vælge mellem meget få værker. Sådan er det altid – det er historien, der vælger den fantastiske litteratur ud fra den gode litteratur, det er sådan, man afgør, hvad der bare er godt, og hvad der er et mesterværk.«

 

 

»Glas« er indtil videre udkommet med 32 numre.

Tidsskriftet kan bl.a. rekvireres i Stakbogladen i Århus eller på www.russianpress.com/glas

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Standart (www.standart.nu)

Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

26 Responses to Historiens filter

  1. ps4 games skriver:

    Simply wish to say your article is as amazing.
    The clearness in your post is simply spectacular and i could assume you’re an expert on this subject.

    Fine with your permission let me to grab your RSS feed
    to keep up to date with forthcoming post. Thanks a million and please carry on the
    gratifying work.

  2. quest bars cheap skriver:

    I read this post completely regarding the comparison of latest and previous technologies, it’s remarkable article.

  3. quest bars cheap skriver:

    No matter if some one searches for his necessary thing, thus he/she desires
    to be available that in detail, thus that thing is maintained over here.

  4. quest bars cheap skriver:

    Your means of explaining all in this piece of writing is really good, every one can effortlessly know it, Thanks a lot.

  5. ps4 games skriver:

    Hello, its fastidious piece of writing on the topic of media print, we
    all be aware of media is a great source of facts.

  6. ps4 games skriver:

    Hello colleagues, nice paragraph and nice arguments commented at this place, I am actually enjoying by these.

  7. ps4 games skriver:

    Howdy exceptional blog! Does running a blog similar to this require a massive amount work?
    I have absolutely no knowledge of coding but I was hoping to start my
    own blog soon. Anyway, if you have any ideas or tips for new blog owners please share.
    I understand this is off topic however I just had to ask.
    Kudos!

  8. coconut oil skriver:

    Link exchange is nothing else however it is only placing the
    other person’s weblog link on your page at proper place and other person will also do same for you.

  9. coconut oil skriver:

    I constantly emailed this webpage post page to all my associates, as if like
    to read it next my contacts will too.

  10. coconut oil skriver:

    Do you have any video of that? I’d want to find out some
    additional information.

  11. coconut oil skriver:

    First off I want to say wonderful blog! I had a quick question in which I’d like
    to ask if you don’t mind. I was curious to know how you center yourself and clear your
    mind before writing. I’ve had a tough time clearing my mind in getting my ideas out
    there. I truly do take pleasure in writing however it just seems
    like the first 10 to 15 minutes tend to be wasted simply just trying to figure out how to begin. Any ideas or hints?
    Appreciate it!

  12. sinnedbeyondhelp skriver:

    It’s really a great and helpful piece of information. I’m happy that you just shared this helpful info with
    us. Please keep us informed like this. Thanks for sharing.

  13. Attractive component of content. I simply stumbled upon your site and in accession capital to assert that
    I acquire in fact enjoyed account your blog posts. Any way I’ll be subscribing for
    your feeds and even I success you get entry to constantly fast.

  14. Every weekend i used to go to see this web page, for the reason that
    i want enjoyment, for the reason that this this website conations actually fastidious funny
    stuff too.

  15. Very rapidly this web page will be famous amid all blog visitors,
    due to it’s fastidious content

  16. I need to to thank you for this good read!!
    I definitely enjoyed every little bit of it. I have you book-marked to check out new stuff you
    post…

  17. sling tv skriver:

    Hello! Do you know if they make any plugins to
    assist with Search Engine Optimization? I’m trying to get
    my blog to rank for some targeted keywords but I’m not seeing very good gains.
    If you know of any please share. Thanks!

  18. tinyurl.com skriver:

    After going over a handful of the articles on your web
    site, I honestly appreciate your way of blogging. I book marked it to my bookmark site list and
    will be checking back soon. Take a look at my website as well and let
    me know your opinion.

  19. sling tv skriver:

    Helpful information. Lucky me I discovered your site accidentally, and I’m stunned why this twist of fate
    didn’t came about in advance! I bookmarked it.

  20. Somebody necessarily help to make severely articles I would state.
    This is the very first time I frequented your
    website page and up to now? I amazed with the analysis
    you made to make this actual publish incredible. Wonderful process!

  21. sling tv skriver:

    I love your blog.. very nice colors & theme. Did
    you make this website yourself or did you hire someone to
    do it for you? Plz respond as I’m looking to create my own blog and would like to
    find out where u got this from. thank you

  22. tinyurl.com skriver:

    you are in reality a just right webmaster. The site
    loading speed is incredible. It seems that you
    are doing any unique trick. Furthermore, The contents are
    masterwork. you’ve done a magnificent activity in this topic!

  23. sling tv skriver:

    I simply couldn’t leave your site prior to suggesting that I extremely enjoyed the standard info an individual provide on your visitors?
    Is gonna be again incessantly to check up on new posts

  24. sling tv skriver:

    Aw, this was an incredibly good post. Finding the time and actual effort to create a
    very good article… but what can I say… I hesitate a lot and
    never seem to get anything done.

  25. sling tv skriver:

    My family members always say that I am wasting my time
    here at web, but I know I am getting familiarity all the time
    by reading thes pleasant articles.

  26. sling tv skriver:

    Hi! I know this is kinda off topic but I was wondering if you knew where
    I could get a captcha plugin for my comment form? I’m using the same blog
    platform as yours and I’m having trouble finding
    one? Thanks a lot!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *