Et forfatterskabs hjemkomst

– om Nabokov Museet og den ‘litterære’ by Skt. Petersborg

Af Ole Nyegaard

Skt. Petersborg er uvirkelig på mere end én måde. Peter den Store grundlagde byen som det russiske imperiums moderne hovedstad efter europæisk forbillede. Derfor virker Skt. Petersborg urussisk på mange russere. Det umiskendeligt russiske islæt midt i det velkendt europæiske, den barokke arkitektur samt det fortravlede storbyliv, gør derimod byen fantasmagorisk for mange europæere. Dostojevskij kaldte Skt. Petersborg for den mest abstrakte by på kloden.

For en litterat bliver Skt. Petersborg uvirkelig på en anden måde, idet så mange hovedværker foregår her, at stedet nærmest synes overjordisk – befolket med personer fra Pusjkins, Gogols, Tolstojs, Dostojevskijs og Belyjs værker – og befinder sig i en udefinerbar grænsezone mellem fiktion og virkelighed.

Man kan for eksempel tage på en »Raskolnikov tour«. Guiden viser fornøjet rundt i det kvarter, hvor dramaet omkring øksemorderstudenten udspilledes. Ved hver en urindunstende portåbning vi passerer, udbryder hun i et begejstret »mmm, very Dostoevskian!«. Men selv om Dostojevskij har levet og arbejdet i det der en gang var byens mest elendige, snavsede og umenneskeligt fattige kvarter, så virker det i dag forholdsvis fredeligt og rent (elendigheden er i dag flyttet uden for bymidten, ud i de usle betonklodser som blev fabrikeret i Sovjettiden). Sennajapladsen, hvor turen starter, og hvor Raskolnikov til sidst bekender sin brøde og, »med en følelse af lykke og nydelse«, kysser den hestemøgsbestrøede jord, er nyrenoveret og ganske renskuret. Ikke meget Dostojevskij dér – men Coca Cola-reklamer og pizzabarer. Turen slutter ved pantelånersken. Porten er låst. Beboerne er forståeligt nok trætte af de evindelige Dostojevskijturister, der støjende samles i opgangen. Det lykkes os dog at snige os ind og få et kik. Væggene foran den afspærrede dør er overmalede med graffiti. Et sted har en spøgefugl skrevet: »Don’t do it Rodion!«

Sådan er det hele tiden i Skt. Petersborg. På mange måder én stor litterær og politisk kulisse, hvor hvert sted har sin aura af fiktion og fortid. Selvom Raskolnikov aldrig har levet, og pantelånersken heller ikke, bliver deres skæbner alligevel taget som næsten lige så virkelige som alle de historiske dramaer, der vitterligt har fundet sted i byen – revolutioner, statskup, belejringer, hungersnød og meget andet.

Bolsjaja Morskaja 47

I 1922 sluttede en ung kvinde, Gerda Schönebeck, sig til sin mand, der var udstationeret af Store Nordiske Telegrafselskab som telegrafbestyrer i Petrograd, som byen hed den gang. Hun skrev hjem til sine forældre om stemningen i »den sørgelige by«, om tiggerne, og om sin benovelse over det overdådige hjem, man havde stillet til selskabets disposition. Om engelske klubmøbler i rødt skind, om rokokoornamenter på væggene: »Badeværelset er så stort som vores spisestue i København med mahognivægge og marmorbadekar. Til og med væggene på wc’et er af mahogni. Det har været en af Petrograds rigeste mænd, som har boet her. Nu er ejeren skudt, og familien lever i armod i Berlin«.

Ejeren var politikeren Vladimir Dmitrovitj Nabokov (1870-1922), forfatterens far. I Berlin, under et politisk møde i marts samme år, ville han forhindre et politisk attentat på en kollega, og blev følgelig selv skudt af en hjøreorienteret monarkist (der senere gjorde karriere under Hitler). Huset, som Gerda Schönebeck beskrev i sine breve hjem, var Vladimir Vladimirovitj Nabokovs (1899-1977) barndomshjem. Efter han i 1917 forlod Skt. Petersborg og dermed palæet på Bolsjaja Morskakaja 47 og familiens landsted, boede han udelukkende til leje; efter berømmelsen med »Lolita« flyttede Vladimir og Vera Nabokov ind på et hotel i Montreux. Huset i Skt. Petersborg forblev det eneste virkelige hus i Nabokovs liv.

Barndomshjemmet og sommerresidensen blev beskrevet i Nabokovs erindringer »Speak, Memory«. På første sal i Petersborgpalæet i moderens soveværelse blev Nabokov født. Fra palæet blev den unge Nabokov hver dag i vinterhalvåret kørt i automobil ud langs Nevskij Prospekt til den progressive Tjenisjev Skole, hvor også Mandelstam gik. I stueetagens store konferencerum med de sirligt udskårne trælofter og paneler afholdt faderen utallige møder ¬- udspioneret af en tjener der også arbejdede for Zarens hemmelige politi. Fra et karnapvindue på første sal havde Nabokov udsyn over forskellige gadekampe ved revolutionens udbrud. Hvert rum har en historie. Og som husene hvor Dostojevskij boede, og gaderne hvor Raskolnikov vandrede, er Bolsjaja Morskaja 47 nærmest blevet fiktion.

Under Sovjetstyret (1917-1991) interesserede man sig ikke synderligt for fordums aristokraters huse, og husets indre blev udsat for en del forandringer. I 1993 blev et enkelt værelse i huset åbnet som et lille uofficielt museum, og fra 1998 fungerede hele stueetagen officielt som Nabokov Museum. I 1999-2000 restaurerede man stueetagen, og i dag får man, trods de spor tiden har sat, et tydeligt indtryk af, hvordan huset så ud, da familien Nabokov boede der.

Husets andre etager bebos af en avisredaktion. Af og til kan man bese faderens kontor på overetagen – et overdådigt kontor med nøddetræspaneler hele vejen rundt og en fantastisk pejs. Men det sker kun efter aftale med redaktionen. I de sidste par år har museet kæmpet en kamp for, i lighed med andre af byens kulturelle organisationer, at slippe for at betale bystyrets eksorbitante huslejer. I 2004 lykkedes det. For at sikre museet en stabil indtægt ud over de minimale entréindtægter har Dmitri Nabokov, forfatterens søn, doneret sine indtægter fra de russiske udgaver af faderens værker til museet og andre venner af museet giver penge.

Der holdes løbende små kunstudstillinger, der kan ses sammen med effekter fra Nabokovs liv – signerede bøger, sommerfugle, en annoteret bog om Lepidoptera (med et »wrong!« i margen ud for en særligt graverende fejl), en pincenez, fotos, et scrabblespil, enkelte af Nabokovs blyanter og nogle af de kartotekskort, hvorpå han i de senere år skrev sine bøger. Der afholdes foredrag, og til ære for Joyce fejres Bloomsday hvert år. I 2002 holdt man et stort Nabokov Symposium med oplæg af Nabokov-forskere fra det meste af verden. En fast årlig begivenhed er »Nabokov-101«, en særlig sommerskole hvor studerende og andre interesserede har mulighed for at blive undervist af førende Nabokovspecialister.

Hjemvendt posthumt

Sovjetunionens sammenbrud har gjort det muligt for eksilerede forfattere at vende hjem, nogle endda posthumt, som Nabokov – 14 år efter hans død. Hans og andre emigrantforfatteres værker var ikke velsete under Sovjetstyret, ligeledes havde Nabokov ikke meget tilovers for proletariatets diktatur og dets provinsielle filisteri. I dag findes hverken Sovjetstyret eller de europæiske hovedstæders emigrantmiljøer, som dannedes i mellemkrigsårene. Dette giver anledning til nogle spørgsmål.

Er det hele egentlig ikke resultatet af nysgerrige litterært interesserede turister? Mange ser Nabokov som en verdensfjern aristokrat, der yndede det æstetisk forfinede og ikke gav en døjt for sin samtid, og man kunne få en mistanke om, at russere, der har gennemlevet Sovjetstyret, anser Nabokov for et fortidslevn, og spørge til hans russiske læserskare – til i hvor høj grad dette er et russisk projekt? Bortset fra nogle ungdommelige digte skrev og udgav Nabokov alle sine bøger i eksil. I USA er den engelsksprogede del af forfatterskabet udkommet i »American Library« udgaver, og man kan således argumentere for, at han hovedsagelig er en amerikansk forfatter. Og når hovedparten af forfatterskabet er skrevet og udspiller sig i eksil, hvordan har russerne så taget ham til sig? Hertil svarer museets direktør Tatyana Olegovna Ponomareva:

»Før Gorbatjov var Nabokov kun kendt blandt en snæver kreds af læsere, for det meste litterater i Moskva og Leningrad, som havde adgang til kopier, der blev smuglet ind fra udlandet. Nabokov blev ikke kopieret i samme udstrækning i samizdat (selvudgivelse (red.)) som de russiske ‘martyrer’ (selvom vi har en samling af samizdat udgaver af Nabokov i muséet). Så da hans værker blev masseudgivet, var det sand åbenbaring. I dag er det, som det er med så mange gamle forelskelser, ikke så intenst som i starten; men ulig mange andre forfattere, der først blev udgivet herhjemme i senfirserne, har Nabokovs ry holdt sig, og han bliver stadig udgivet og læst i stor stil.

Nabokov har helt sikkert en større læserskare i nutidens Rusland end f.eks. Mandelstam eller Pasternak. Bulgakov er lige så populær, men kun for »Mesteren og Margarita«. Det faktum, at Nabokov var eksileret, var vigtigt, da emigrantlitteraturen blev ‘opdaget’ for første gang i Rusland, og de russiske læsere og andre fandt endnu en klassiker på deres eget sprog. Hans eksilstatus gjorde hans kunst desto mere tiltrækkende (om end han manglede den ‘martyrstatus’, som var så udbredt blandt [sovjetiske] forfattere fra hans generation). Nu ændrer dette sig med de nye læsere, der kommer til. For yngre russere, som ikke har oplevet, hvordan det var at leve bag jerntæppet, betyder Nabokovs eksil ikke så meget, og den hjerteskærende tone i hans kunst går tabt. Hermed er deres præferencer også forandrede. Mens de ældre læsere foretrak hans erindringer, »Glory«, og »The Gift«, så ser det ud til, at de yngre mere nyder »Lolita«, »Pale Fire« og »Ada««, fortæller hun.

Pejlemærke
Som så meget andet ved Skt. Petersborg er Nabokovs tilstedeværelse i denne by nok spøgelsesagtig. Han ville sikkert ikke bryde sig om den prangende vulgaritet, man i dag ser nyrige russere paradere på Nevskij Prospekt, eller være synderligt begejstret for de nye ledere, der nok har afløst det gamle diktaturs identitetsløse frontfigurer, men som stadig kerer sig mere om magten end en egentlig løsning af landets kolossale problemer. Det Rusland, forfatteren forlod efter revolutionen, er væk sammen med aristokratiet og den klasseløse intelligentsia, der kæmpede for Zarstyrets afskaffelse.

På samme vis er den russiske diaspora, den kultur der voksede frem i emigrationskredse i Paris, Berlin, Prag og Riga – og som blev Nabokovs kulturkreds – i dag næsten glemt. Ikke desto mindre bliver Nabokov læst (både i kulørte kitschede piratudgaver og i den autoriserede Symposiumudgave af hans samlede værker) og fungerer som pejlemærke for forfattere så forskellige som Bitov, Tolstaja og Pelevin. Ligesom selve byen, der både er (og ikke er) russisk og europæisk, fiktion og virkelighed, og lige som Raskolnikov, der aldrig har levet men alligevel synes at have, således forbliver Nabokov – emigranten, aristokraten og amerikaneren – alligevel håndgribelig i Skt. Petersborg.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

26 Responses to Et forfatterskabs hjemkomst

  1. ps4 games skriver:

    Nice post. I was checking constantly this blog and I am
    impressed! Very helpful info specially the last part :
    ) I care for such information much. I was seeking this particular information for a very long time.
    Thank you and best of luck.

  2. quest bars cheap skriver:

    I read this article fully on the topic of the difference of most
    recent and earlier technologies, it’s remarkable article.

  3. quest bars cheap skriver:

    Awesome website you have here but I was curious if you knew of any forums that cover the same topics talked
    about here? I’d really like to be a part of group where I can get responses from other experienced individuals that share the same interest.
    If you have any recommendations, please let me know. Thanks!

  4. ps4 games skriver:

    Hi would you mind stating which blog platform
    you’re using? I’m going to start my own blog soon but I’m having a tough time selecting between BlogEngine/Wordpress/B2evolution and Drupal.
    The reason I ask is because your design and style seems different then most
    blogs and I’m looking for something completely unique.
    P.S My apologies for getting off-topic but I had to ask!

  5. ps4 games skriver:

    My spouse and I stumbled over here by a different web
    address and thought I might as well check things out.
    I like what I see so now i’m following you. Look forward to looking at
    your web page again.

  6. ps4 games skriver:

    Fastidious respond in return of this matter with genuine arguments and telling everything about that.

  7. ps4 games skriver:

    always i used to read smaller articles or reviews which as well
    clear their motive, and that is also happening with this post which I am reading at this time.

  8. coconut oil skriver:

    Hmm it seems like your website ate my first comment (it was extremely long) so I guess I’ll just sum it up what I had written and say, I’m
    thoroughly enjoying your blog. I too am an aspiring blog blogger but I’m
    still new to the whole thing. Do you have any suggestions for
    newbie blog writers? I’d really appreciate it.

  9. coconut oil skriver:

    If you would like to improve your experience simply keep visiting this
    website and be updated with the latest news update posted here.

  10. coconut oil skriver:

    It’s a shame you don’t have a donate button! I’d most
    certainly donate to this brilliant blog! I guess for now i’ll settle for book-marking and adding your RSS
    feed to my Google account. I look forward to fresh updates and will
    talk about this website with my Facebook group. Talk soon!

  11. Thanks for a marvelous posting! I actually enjoyed
    reading it, you are a great author.I will be sure
    to bookmark your blog and definitely will come back at some point.
    I want to encourage continue your great writing, have a nice day!

  12. I am curious to find out what blog platform you are using?
    I’m having some small security problems with my latest blog
    and I’d like to find something more safe. Do you have any suggestions?

  13. This is really interesting, You’re a very skilled blogger.

    I’ve joined your rss feed and look forward to seeking more of your excellent post.
    Also, I’ve shared your website in my social networks!

  14. Interesting blog! Is your theme custom made or did you download it
    from somewhere? A theme like yours with a few simple
    adjustements would really make my blog stand out.
    Please let me know where you got your theme.
    Kudos

  15. Hello, just wanted to mention, I liked this blog post. It was funny.
    Keep on posting!

  16. sling tv skriver:

    Appreciating the dedication you put into your blog and in depth information you provide.

    It’s great to come across a blog every once in a while that isn’t the same outdated rehashed material.
    Fantastic read! I’ve bookmarked your site and I’m adding
    your RSS feeds to my Google account.

  17. Good post. I learn something totally new and challenging on sites I stumbleupon everyday.
    It will always be helpful to read through content from
    other authors and practice something from their websites.

  18. sling tv skriver:

    Good article. I am experiencing some of these issues as well..

  19. sling tv skriver:

    Someone essentially lend a hand to make seriously articles I would state.
    This is the first time I frequented your website page and thus far?
    I amazed with the research you made to create this particular submit incredible.
    Wonderful task!

  20. sling tv skriver:

    When someone writes an article he/she maintains the thought of a user in his/her mind that how a user
    can understand it. Therefore that’s why this piece of writing
    is outstdanding. Thanks!

  21. sling tv skriver:

    I do trust all of the concepts you’ve introduced to your post.
    They are really convincing and will certainly work.
    Nonetheless, the posts are very short for novices. May you please prolong
    them a bit from next time? Thanks for the post.

  22. sling tv skriver:

    Hi mates, its enormous piece of writing concerning cultureand completely explained, keep it up all
    the time.

  23. sling tv skriver:

    Magnificent goods from you, man. I have have in mind your stuff prior to and you are simply too wonderful.
    I actually like what you have got here, really like what you
    are saying and the way wherein you assert it. You make it
    enjoyable and you continue to take care of to keep it sensible.
    I can’t wait to read much more from you. That is actually a terrific site.

  24. sling tv skriver:

    If you desire to grow your knowledge only keep visiting this web page and be updated with the newest news update posted here.

  25. sling tv skriver:

    It’s amazing designed for me to have a web page, which is good
    for my experience. thanks admin

  26. sling tv skriver:

    Your method of explaining the whole thing in this
    piece of writing is in fact pleasant, every one can easily know it, Thanks a lot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *