Dostojevskijs små Petersborgfortællinger – Anmeldelse af Hvide nætter og Et svagt hjerte

Af stud.mag. i litteraturhistorie Nina Søndergaard

Op til Fjodor Dostojevskijs 200-års jubilæum sidste år, i 2021, blev de to små bøger Hvide nætter og Et svagt hjerte, begge fra 1848, nyoversat til dansk. De er udgivet sammen, og det fremgår både af forsiderne og hele udtrykket, at de har en forbindelse til hinanden. En af de forbindelser er, at begge de korte fortællinger på omtrent 100 sider skriver sig ind i Dostojevskijs ofte tilbagevendende Petersborgmyte, en myte om Sankt Petersborg som både et fantastisk og skrækkeligt sted, som danner rammen om mange af forfatterens andre fortællinger.

Et svagt hjerte strækker sig over et par vinterdage og -nætter og fortæller historien om de to venner Arkadij og Vasja, som bor sammen og begge arbejder som embedsmænd. Målet for de to unge mænd er, at Vasja skal færdiggøre en særlig bestillingsopgave til tiden, men i løbet af den intense og komprimerede fortælling, hvori stemningen ofte brat skifter, bliver Vasja mere og mere gal. Det er tanker om ikke at slå til og om ikke at have fortjent den lykke, der er kommet til én, som er omdrejningspunktet for Vasjas kvaler. For Vasja er denne lykke hans nylige forlovelse og æren over at være blevet genstand for sin overordnedes særlige gunst. Al denne medgang viser sig at være for meget for hans svage hjerte. Hans skæbne følges nøje af vennens, som kærligt, men ubehjælpsomt forsøger at hjælpe ham. Som det er typisk for Dostojevskij, bliver de eksistentialistiske overvejelser i bogen formidlet gennem hverdagslige situationer og ikke mindst igennem karakterernes relationer til hinanden. Dette gør sig også gældende i Et svagt hjerte, hvis handling holder sig tæt til de to venners små liv, men alligevel fortæller om nogle almenmenneskelige tanker, skaleret op i et større størrelsesforhånd på Dostojevskijsk vis.

I Hvide nætter er menneskelige forbindelser også i fokus. Bogens hovedperson vandrer rundt i Petersborgnatten og drømmer sig ud på landet, da han møder sin drømmepige og til sit eget held redder hende fra en fyldebøtte. Således indledes deres venskab og fortællingen om dem, som strækker sig over fire nætter i byen. Bogen har et andet tempo end Et svagt hjerte, som passer godt til hovedpersonens drømmende figur, og der males smukke billeder af de russiske sommernætter igennem hele fortællingen. Bogen er en rørende kærlighedshistorie, som bl.a. handler om at være andetvalg og give sig hen på trods af det faktum. Hovedpersonens drømmende karakter kommer i vejen for ham selv, men er til stor glæde for læseren, som føres igennem bogen af hans smukke og ekstremt velformulerede tanke- og talestrømme.

I begge bøger er det samtalerne mellem karaktererne, som bærer fortællingen frem, og på den måde får læseren et intimt kendskab til personerne trods bøgernes længde. Værkerne kan med stor glæde læses af Dostojevskijkendere, og man vil igen og igen finde små parallelismer til andre værker mellem både karakterer, samtaleemner og selvfølgelig steder. De nye udgivelser egner sig dog også til en mere uerfaren læser af forfatteren, for de er meget spiselige i kraft af deres korte længde, men samtidig fungerer de som en bouillonterning med mange af kendetegnene ved Dostojevskijs værker. Begge bøger giver nemlig et godt indtryk af, hvad der, blandt meget andet, er i vente, hvis man efter endt læsning kaster sig over resten af forfatterskabet. De kan med fordel læses i umiddelbar forlængelse af hinanden, for de komplementerer hinanden udmærket, hvad angår både stil og handling. Selvom de to værker portrætterer nogle mere eller mindre alvorlige emner, er ingen af dem humorforladt. Små glimt af noget finurligt sniger sig ind i begge fortællinger, nogle gange bare i små øjeblikke, men intet er nogensinde bare elendighed hos Dostojevskij. Desuden er de blomstrede omslag en forfriskning blandt de mange dystert udseende forsider, som ellers pryder Dostojevskijs værker; det bidrager til, at man tilgår Dostojevskij som mere end udelukkende alvorstung og eksistentialistisk.

Et svagt hjerte (82 sider) er oversat af Tine Roesen, Hvide nætter (110 sider) af Trine Søndergaard. Begge bøger er udkommet på Batzer & Co. i 2021

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *