Materien, myterne og det kollektivt ubevidste

Af Tine Roesen, (2005)

Tre kvindelige russiske forfattere folder flertydigheden ud med stor kunstnerisk mangfoldighed

Eftersom den russiske litteratur stik imod de seneste års værste forventninger har vist sig stadig at være levende, er der nu mulighed for at se nærmere på, hvordan denne nye litteratur bearbejder samtidsudviklingen. Ikke overraskende viser det generelle billede en omfattende afsøgning af både den personlige identitet, de mellemmenneskelige relationer og menneskets plads i en større sammenhæng. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged , , , | Leave a comment

Moderne russisk litteratur 1985 og frem

Af Trine Søndergaard

Den sovjetiske litteratur ophørte officielt med at eksistere og opsplittedes i en række nationale litteraturer efter 1991, da Sovjetunionen opløstes. Overgangsperioden mellem Mikhail Gorbatjovs magtovertagelse i marts 1985 og 1991, også kaldet perestrojka-årene, var kendetegnet ved en gradvis større politisk og samfundsmæssig åbenhed, der kulminerede med censurens afskaffelse i 1990. Periodens relative åbenhed resulterede i en flodbølge af såkaldt ”tilbageholdt” litteratur, dvs. litteratur, som nu blev udgivet med års forsinkelse i forhold til, hvornår den oprindelig var skrevet i Sovjet eller udgivet i Vesten. Der var meget at indhente for forlæggere og læsere; sovjetiske værker fra hele det 20. århundrede som Vi (My) af Jevgenij Zamjatin, En hunds hjerte (Sobatje serdtse) af Mikhail Bulgakov og Doktor Zjivago (Doktor Zjivago) af Boris Pasternak. Continue reading

Posted in Artikler | Leave a comment

Tilbage til fremtiden

– Ny russisk roman med voldsom regimekritik
af Tine Roesen

Artiklen trykt i det nu hedengangne BogMagasinet oktober 2007

I 2008 skal der vælges ny præsident i Rusland. Vladimir Putin kan ikke vælges for en tredje periode, og det har allerede længe givet befolkningen anledning til spekulationer om, hvad Putin mon så skal lave, hvem der kan tænkes at afløse ham, og hvad landets skæbne bliver i den nærmeste fremtid.

I disse spekulationer har fremtidsromanen En opritjniks dag af den produktive og omdiskuterede Vladimir Sorokin vist sig væsentlig. Romanen som op til sommerferien i år var med i opløbet til prisen National Bestseller har chancen for at vinde årets russiske Booker, som uddeles i december. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged , | Leave a comment

Til marv og ben, Vysotskij

Af Mette Bærbach

Til Marv og Ben er en samling af digte og sange skrevet af Vladimir Vysotskij (1938-1980).

Det er en eftertanke værd, at Vysotskij er født sovjetborger og død sovjetborger. Vysotskij har ikke oplevet revolutionen, Lenin i levende live eller 30’ernes terror. Han var barn, da Den Store Fædrelandskrig sluttede og ung i 60’erne. Side om side med folkesangere som Bulat Okudzjava har han skrevet og sunget om systemet, ideologien og folkeånden.

Vladimir Vysotskij, kaldet Volodja i folkemunde, var et produkt af det sovjetiske samfund. En sovjetborger. Han er den dag i dag en elsket skjald, hvis musik kalder på erindring og følelser hos enhver russer. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged , | Leave a comment

Nyoversættelse af “En uheldig forestilling” af Daniil Kharms

Af Tine Roesen

I 2008 udkom der endelig et større udvalg af Daniil Kharms’ tekster på dansk under titlen “En uheldig forestilling”. Kharms, hvis virkelige navn var Daniil Juvatjov (1905-1942), tjente (knap) til føden som børnebogsforfatter, blev dømt for antisovjetisk virksomhed og døde i fængslet i det belejrede Leningrad. Alligevel lykkedes det ham at være aktiv i OBERIU (“Foreningen for virkelig kunst”) og at efterlade sig en bunke respektløst underholdende tekster, som bestemt er for voksne. Her er voldsomt provokerende litterære greb, hæmningsløse skildringer af kropslig vold og ustyrlige gags. Først fra 1980’erne er alle hans tekster blevet trykt, og Kharms-kulten er for alvor blomstret op i Rusland. Det er forlaget Basilisks fortjeneste, at Danmark har fulgt med, senest med disse 250 sider i Marie Tetzlaffs fornemme nyoversættelse. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged | Leave a comment

Introduktion til Maksim Gorkijs ”Utidige tanker”

Af Thomas Petersen, universitetslektor emer.

Navnet Gorkij siger næppe nutidens danskere noget – i hvert fald ikke udenfor den lille kreds, for hvem litteratur er enten job eller passion. Et middelstort provinsbibliotek som det i Randers fortæller, at et udlån eller to om året af et Gorkij-værk er normen. En noget anderledes situation end for halvtreds eller hundrede år siden. I min ungdomstid og studietid i 1950’erne og 1960’erne udkom der jævnligt nye oplag af Gorkijs værker. Ligesom teatrene opførte hans dramatiske hovedværk, Natteherberget. For hundrede år siden var Gorkij verdensberømt. Han korresponderede flittigt med den internationale litterære verden, og hans værker kom i kæmpeoplag i Europa og USA. Det kan man få illustreret ved at slå Gorkijs navn op på internettets antikvariatsider. På mange måder var han omkring 1910 den litterære verdens darling. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged | Leave a comment

Sovjetlitteratur i perioden 1917-1985

Af Loa Brix

Årstallene 1917 og 1985 markerer den historiske ramme for en meget splittet sovjetisk litteratur. Splittelsen var markeret ved to poler i form af en officiel og en uofficiel litteratur. Den officielle litteratur var den, der slap gennem censuren og blev udgivet på normal vis, mens den uofficiel litteratur omfatter alt det, der ikke levede op til forfatterforeningens forskrifter og derfor blev udgivet gennem alternative kanaler. Den officielle litteratur var bl.a. kendetegnet ved den socialistisk realistiske genre, som forfattere benyttede sig af i varierende grad gennem perioden. Den havde en række forløbere bl.a. i organisationen Proletkults initiativer fra 1917 til 1920’erne. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged | Leave a comment

Solsjenitsyn og vidnesbyrdlitteraturen

Af Ida Kathrine Hammeleff Jørgensen

Den russiske forfatter Aleksander Solsjenitsyn nåede inden sin død i 2008 at bidrage til samfundsdebatter i Rusland såvel som i resten af verden, og ikke blot i kraft af sit litterære virke, som han i 1970 modtog Nobels litteraturpris for.


Foto: Stig Frederikson

Solsjenitsyns forfatterskab kan ses i sammenhæng med et tema, som i den nyere litteraturhistorie indtager en betydelig rolle, nemlig tematiseringen af straffe- fange- eller koncentrationslejre, og vilkårene for de fanger, som endte der. De lejre, der her er tale om, opstod som produkter af de totalitære regimer, som f.eks. det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen, der så dagens lys i det tyvende århundrede. Lejrlitteraturen er altså de forskellige fremstillinger af disse lejre. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged , , | Leave a comment

Woland – den nødvendige skygge i Mesteren og Margarita

Af Johannes Nidam

I Mikhail Bulgakovs (1891-1940) Mesteren og Margarita fremstår Woland som en djævel med en tvetydig fremtoning, der kalder på stærkt varierende tolkninger. En kritiker som George Krugovoy ser Woland som en gennemført snedig og kynisk bedrager, mens flere kritikere betragter ham som en slags ”Satan med et hjerte af guld”(1). Mit ærinde er her ikke at afgøre om denne figur er overvejende god eller ond, men jeg vil i det følgende karakterisere Woland som djævleskikkelse sat i forhold til både det nye og det gamle testamentes billeder af Satan som figur samt forsøge at identificere, hvilken rolle Woland – i sin egenskab af djævel eller Satan – spiller i romanens opstillede metafysik. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged | Leave a comment

Et øje for det, der mangler: Nikolaj Gogol

Af Sanne Andersen

Gogol… googol… goo-gol..  goo-gol…en lyd, der nemt bliver til en rytme. Jo da, gerne med skiftende pulsslag. Lyder det ikke som en lidt tung, vemodig, men sprælsk, lettere slidt bold i kulørte farver? Som hopper forbi næsen af én og som dog på trods af sin tyngde er i stand til at sætte ekstra skub på sig selv og hoppe en så tilpas anelse højere, at den når uden for ens rækkevidde, lige netop idet man ellers i nysgerrighed forsøger at snuppe den ud af dens kurvede bane? Er det ikke sådan gogol lyder? Som noget der stiler mod højderne og hele tiden for at kunne op i skyerne må tage afsæt i den faste grund. Eller omvendt måske: for at kunne indkredse grunden, må springe mod højderne. Af kærlighed presser sig frem i det komplementære gab mellem højt og lavt.

Freudvolll und leidvoll, gedankenvoll sein, langen und bangen in schwebender Pein, himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt: glücklich allein ist die Seele, die liebt .(1)

Denne bolds farver bliver noget ubestemmelige, mens den farer af sted, og kun i korte øjeblikke kan det lade sig gøre at se hver enkelt farve og se, at der er mange forskellige. Gogol må bestemt være navnet på rytmen, som akkompagnerer sådan en bold. Continue reading

Posted in Artikler | Tagged | Leave a comment