Russisklitteratur.dk

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Bechs Forlag, 2020, 286 s.

Et udvalg af nobelpristager Ivan Bunins (1870-1953) fortællinger udkommer her for første gang oversat til dansk fra russisk. Hermed udfyldes et hul i præsentationen af klassisk russisk litteratur i Danmark, takket være oversætter Trine Søndergaard, Bechs Forlag og Statens Kunstfond, der har støttet.

Novellerne er skrevet fra 1915 til 1949, den ene halvdel er længere fortællinger på op til 60 sider, den anden halvdel består af fortællinger på omkring 10 sider eller mindre. Det er imellem de sidste, at de allerbedste findes, synes jeg. Her finder læser og forfatter over ganske få sider ubesværet et fælles åndedræt og et fælles dybdeskarpt billede af handling, personer og miljø. Det er helt fantastisk. Hver og en er de smukke og umiddelbart fængende og – et tip til litteraturformidlere – velegnede til oplæsning. Continue reading →

Af Nanna Østergaard Nøhr, BA i Ruslandstudier

I Dostojevskijs debutroman fra 1846 skildres den fattige underklasse i datidens Skt. Petersborg gennem en brevveksling mellem embedsmanden Makar Aleksejevitj Devusjkin og den unge syerske Varvara Aleksejevna Dobrosjolova. Gennem brevkorrespondancen beskrives de to hovedpersoners liv med alt, hvad det indeholder af glæder og bekymringer – mest det sidste.

Makar, hvis arbejdsopgave med at kopiere dokumenter gør ham til en af de laveste i embedsværkets hierarki, er i starten ganske godt tilfreds med livet. Heller ikke det, at han i stedet for at leje et værelse må nøjes med en afskærmet del af ejendommens fælleskøkken, lader til at gå ham på. For som han selv siger, så er det alt sammen grundet bekvemmelighed og intet andet. Det bliver dog ret tydeligt, at Makar for det meste blot forsøger at dække over tingenes tilstand for at imponere genboen Varvara, som han er forelsket i. Med tiden forværres Markars situation. Han tvinges ud i flere mislykkede forsøg på at låne penge og får sat sit rygte og omdømme på spil, da han i jalousi kommer i slagsmål med en officer, som har gjort tilnærmelser mod Varvara. Det samme omdømme lider også et knæk, da relationen mellem ham og den noget yngre Varvara bliver kendt af hans værtinde og de andre beboere, som han deler bolig med.        Continue reading →

Anna Akhmatovas berømte digtcyklus gør bogens sider til gravsten for Stalins ofre og de efterladte.

Udkommet på Forlaget Palomar, oversat og med efterord af Mette Dalsgaard.

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Et rekviem er, i den romersk-katolske tradition, en sjælemesse for de døde. Her bedes der for den eller de nyligt bortgangne og deres forhåbentlig gnidningsfrie opstigning til Himmerige. Allerede ud fra titlen kan man – hvis man ikke var bekendt med indholdet i forvejen – udlede meget om Anna Akhmatovas berømte digtcyklus med netop dette navn, skrevet mellem 1935 og 1961, først udgivet i 1963 i München og nu oversat til dansk af Mette Dalsgaard og udkommet på Forlaget Palomar. Læseren vil måske kunne gætte sig til, at værket omhandler død, tab, sorg og fortvivlelse under Stalins store udrensninger i Sovjetunionen 1930’erne, og måske endda også, at den i høj grad præges af det faktum, at sjælemessen er en kollektiv handling, ikke individuel. Continue reading →

En fortælling om det hverdagsagtige liv efter besøg fra det ydre rum, der er alt andet end kedelig.

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Brødrene Arkadij og Boris Strugatskijs En picnic i vejkanten, nyoversat af Lotte Jansen, er det unge Forlaget Kosmos’ anden udgivelse, der ligesom den første, Jevgenij Zamjatins Vi, er en ældre russisk klassiker inden for genren science fiction. Bogen, som blev udgivet i 1972, har måske opnået sin plads i den litterære kanon mestendels på baggrund af det russiske filmgeni Andrej Tarkovskijs ekstremt løse filmadaption Vandringsmanden, der i dag nok bedst kendes under den russiske og engelske titel, Stalker. Nok om filmen – det er måske nok en fantastisk film, og det kan godt være, at den figurerer på undertegnedes top 10 – men fra nu af vil denne anmeldelse udelukkende forholde sig til romanen på dens egne præmisser. Det kan den, uden at afsløre for meget så tidligt i anmeldelsen, nemlig sagtens holde til. Continue reading →

Hvordan man konfronterer en fortid, man ikke selv har oplevet, og får en læseværdig roman ud af det?

af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Sergej Lebedevs “Ved glemslens rand”, der oprindeligt blev udgivet i 2011 og nu er udkommet på dansk i oversættelse af Lotte Jansen, synes at være en del af en tradition – en stolt russisk litterær tradition for at beskrive en ikke synderligt stolt fortid præget af mildest talt mere eller mindre legitime fængslinger, eksileringer og livslange ophold i brutale arbejdslejre. Jeg-fortælleren udlægger selv tidligt i bogen dens formål, når han proklamerer, at ”… denne tekst er som et mindesmærke, som en grædemur for de døde og grædende der ikke har andre steder at mødes end ved ordenes mur – en mur der forener døde og levende.” Continue reading →