Oldrussisk fortælling
Oversat af Alexandra Petrossova
Der var engang en dranker, som drak vældig meget vin hver eneste dag i sit liv. Dog lovpriste han Vorherre med hver en skål, og ofte bad han også til Gud ved nattetide. Det skete, at Gud befalede at lade drankerens sjæl hente, og en engel bragte den til paradisets hellige port og gik sin vej.
Og drankeren begyndte at banke på paradisets port. Peter, den øverste af apostlene, kom hen til porten og spurgte: “Hvem er det, der står og banker på paradisets port?” Han svarede: “Jeg er en syndig mand, en dranker, og jeg vil være sammen med jer i paradis.” “Det er ikke tilladt for drankere at komme ind!” sagde apostlen Peter. Og drankeren sagde: “Hvem er du selv da? Din røst hører jeg, men dit navn kender jeg ikke.” “Jeg er apostlen Peter,” svarede han. Da drankeren hørte det, sagde han: “Mon du kan huske, Peter, dengang de fangede Kristus for at korsfæste ham, og du fornægtede ham tre gange? Hvorfor lever du så i paradis?” Og Peter gik skamfuld bort.
Og drankeren begyndte atter at banke på paradisets port. Apostlen Paulus kom hen til porten og spurgte: “Hvem er det, der står ved paradisets port og banker på?” “Jeg er en dranker, og jeg vil være sammen med jer i paradis.” Paulus svarede: “Drankere må ikke komme herind!” Drankeren sagde: “Hvem er du, herre? Din røst hører jeg, men dit navn kender jeg ikke.” “Jeg er apostlen Paulus”. Og drankeren sagde: “Du er Paulus! Mon du kan huske, da du stenede den første martyr Stefan til døde? Jeg, drankeren, har aldrig slået nogen ihjel!” Og apostlen Paulus gik skamfuld bort.
Drankeren begyndte atter at banke på porten. Og kong David kom hen til paradisets port og spurgte: “Hvem står der og banker på porten?” “Jeg er en dranker, jeg vil være sammen med jer i paradis.” “Drankere må ikke komme herind!” sagde David. Drankeren sagde: “Herre, din røst hører jeg, men jeg kan ikke se dig med mine øjne og kender ikke dit navn.” “Jeg er kong David.” Og drankeren sagde: “Mon du kan huske, kong David, da du sendte din tjener Urias i krig og befalede ham myrdet, så du kunne tage hans hustru til elskerinde? Selv lever du i paradis, men mig lader du ikke komme ind!” Og kong David gik skamfuld bort.
Drankeren begyndte at banke på paradisets port. Og kong Salomon kom hen til porten og spurgte: “Hvem er det, der står ved paradisets port og banker på?” “Jeg er en dranker. Jeg vil være sammen med jer i paradis.” “Drankere må ikke komme herind!” sagde kongen. Drankeren spurgte: “Hvem er du selv? Din røst hører jeg, men dit navn kender jeg ikke.” “Jeg er kong Salomon.” “Du er Salomon! Dig, der kom i helvede, og da Vorherre ville lade dig blive i helvede, begyndte du at jamre: ‘Herre min Gud, løft din hånd og glem ikke alle dem, der ikke er værdige, til det sidste!’ Og du lyttede endogså til dine hustruer og forlod den levende Gud for at bøje dig for afguderne, og du tjente dem i fyrretyve år! Og jeg, en dranker, har aldrig bøjet mig for andre end Gud min Herre. Hvorfor er du kommet ind i paradis?” Og kong Salomon gik skamfuld bort.
Drankeren begyndte at banke på paradisets port. Og den undergørende Nikolaj kom hen til porten og spurgte: “Hvem er det, der står og banker på paradisets port?” “Jeg er en dranker, jeg vil i paradis og være sammen med jer i himmerige.” Den hellige Nikolaj sagde: “Drankere må ikke komme herind i paradis! De fortjener nemlig evig lidelse og helvedets uudgrundelighed!” Drankeren spurgte: “Hvem er du, for jeg hører din røst, men kender ikke dit navn.” Den hellige Nikolaj svarede: “Jeg er Nikolaj.” Da drankeren hørte det, sagde han: “Du er Nikolaj! Kan du mon huske, da de hellige kirkefædre afslørede kætterne ved Kirkekoncilet, og du dristede dig til at slå den vanvittige Arius? Hellige mænd bør ikke være opfarende og løfte hånden til slag. I loven står der skrevet: ‘Du må ikke slå’, men du slog Arius den forbandede med din hånd!” Da den hellige Nikolaj hørte det, gik han bort.
Og drankeren begyndte atter at banke på paradisets port. Og evangelisten Johannes, Kristi ven, kom da hen til porten og spurgte: “Hvem er det, der står ved paradisets port og banker på?” “Jeg er en dranker, jeg vil være sammen med jer i paradis.” Evangelisten Johannes, Kristi ven, svarede: “Drankere kan ikke arve himmerige, evig lidelse venter dem, og de kan slet ikke komme i paradis!” Drankeren sagde til ham: “Hvem dér? For jeg hører din røst, men dit navn kender jeg ikke.” “Jeg er evangelisten Johannes.” Drankeren sagde: “Dig og Lukas, I skrev i Evangeliet: ‘Elsk hinanden’. Og Gud elsker alle, mens I, Johannes, hader den fremmede, I hader mig! Enten skal du stryge det, som du skrev, eller benægte det, som du sagde!” Evangelisten sagde: “Du er en af vore egne, dranker! Kom og vær med os i paradis.” Og han lukkede porten op for ham.
Drankeren kom ind i paradis og satte sig på den bedste plads. De hellige fædre begyndte at klage: “Hvordan kan det være, at du, dranker, er kommet ind i paradis og at du oven i købet har sat dig på den bedste plads? Vi vovede næppe at nærme os denne plads.” Drankeren svarede dem: “Hellige fædre! Når I nu ikke engang kan tale ordentligt til en dranker, hvordan skulle I da så kunne tale til en ædru!”
Da udbrød de hellige fædre: “Må du, dranker, være velsignet på denne plads i al evighed.” Amen.
Kommentarer
Historien om, hvordan drankeren kom i paradis er en oldrussisk fortælling fra slutningen af 1500-tallet, som afspejler det i verdenslitteraturen udbredte motiv af en enfoldig person eller tåbe (her: en drukkenbolt), der udfordrer betydningsfulde, lærde mænd (her: helgener) for at opnå noget (her: at komme i himmerige). Selvom fortællingen er skrevet i en uhøjtidelig, humoristisk stil, viser tekstens indhold, at den oldrussiske forfatter havde et godt kendskab til såvel de kanoniske bibeltekster som de apokryfe legender.
Husker du, da du stenede den første martyr Stefan til døde? – Apostlen Paulus (født ca. 10 e.Kr. – død ca. 64/67 e.Kr.) er den næststørste bidragsyder til Det nye Testamentes bøger. Inden Paulus konverterede til den kristne tro, var han en ivrig kristenforfølger og deltog bl.a. i steningen af den første kristne martyr, Sankt Stefan.
… da du sendte din tjener Urias i krig – Ifølge de gammeltestamentlige skrifter (Anden Samuelsbog) blev kong David så tiltrukket af Batsebas skønhed, at han gav ordre om, at man sendte hendes ægtemand, Urias, i krig. Da Urias blev dræbt, giftede kongen sig med Batseba.
Dig, der kom i helvede, og da Vorherre ville lade dig blive i helvede, begyndte du at jamre… – Dette er tilsyneladende en reference til en apokryf legende om Jesu nedstigning i helvede, hvorfra han befrier de gammeltestamentlige profeter og retfærdige.
Og du lyttede endogså til dine hustruer og forlod den levende Gud for at bøje dig for afguderne, og du tjente dem i fyrretyve år! – I Bibelen berettes det, at kong Salomon, påvirket af sine hustruer, som alle kom fra fremmede lande, begyndte at tilbede hedenske guder, hvilket stod på i fyrre år.
Og den undergørende Nikolaj kom hen til porten – Sankt Nikolaus af Myrra (270-346) var en byzantinsk helgen, hvis kult fik en enorm udbredelse i Rusland. I den vestlige folkelige tradition er denne helgen bedre kendt som julemanden.
… da dristede du dig til at slå den vanvittige Arius. – Arius var en kristen præst fra Alexandria, hvis dogmer blev lyst i band af kirken. Ifølge en overlevering blev den hellige Nikolaus så provokeret af Arius’ idéer, at han slog denne i ansigtet.
Historien er oversat af Alexandra Petrossova Slovo o brazjnike, kako vnide v raj (Drevnerusskaja literatura. Khrestomatija. Moskva, 1995), ss. 239-241.