Stjålne børn og stærke kvinder – ny bog på dansk af Ljudmila Petrusjevskaja

Af cand.mag. Mette Bærbach Bas

En af de største nulevende forfattere i Rusland, Ljudmila Petrusjevskaja, er udkommet med sin femte bog i dansk oversættelse: Vi blev stjålet. En historie om nogle forbrydelser.

Bogen handler om to drenge, der er blevet forbyttet ved fødslen, og som derefter bliver stjålet. Men den handler om meget mere end det. De første mange sider af Vi blev stjålet er præget af digressioner og forvirrende skæbnebeskrivelser fra tiden omkring Sovjetunionens sammenbrud. Man fornemmer under læsningen, at disse skæbner måske hænger sammen, men man kan ikke helt regne ud hvordan.

Det er en særlig oplevelse at læse Petrusjevskajas bøger. Hun springer i handling, tid og personer i en sådan grad, at jeg med denne bog måtte stoppe efter 50 sider og gå i gang med læse den forfra. Det hjalp en smule, og jeg vil anbefale, at du læser bogen kontinuerligt og ikke holder længere pauser i læsningen. Det er nemlig mere end almindeligt svært at holde styr på alle personerne og forløbet. Som en anden Bulgakov har Petrusjevskaja sammensat et kludetæppe af skæbner set fra forskellige vinkler. Først ser man en karakter udefra, derefter indefra. Femten kapitler senere forstår man bevæggrundene for dennes handlinger. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Roesen viser os, at Dostojevskij er en vedkommende og evigt aktuel forfatter

Anmeldelse af Tine Roesens Dostojevskij. En introduktion.

Af Maria Høygaard Dindler, bachelor i rusland- og balkanstudier og cand.mag. i litteraturhistorie

Hvilken Dostojevskijroman skal jeg begynde med at læse? Spørgsmålet har jeg ofte fået ved middagsborde og lignende, når snakken er faldet på mine russiske litterære interesser. På spørgsmålet svarer jeg som regel, at det er en god idé at læse sig lidt ind på forfatterskabet først, da det kan bidrage til en rigere læseoplevelse. Men det har ikke været helt ligetil indtil nu, da de seneste dansksprogede introduktioner til forfatterskabet har en del år på bagen. Men nu er den her så, introduktionen, som jeg vil henvise til, næste gang jeg møder én, der har lyst til at kaste sig ud i det righoldige og alsidige forfatterskab. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Dostojevskijs små Petersborgfortællinger – Anmeldelse af Hvide nætter og Et svagt hjerte

Af stud.mag. i litteraturhistorie Nina Søndergaard

Op til Fjodor Dostojevskijs 200-års jubilæum sidste år, i 2021, blev de to små bøger Hvide nætter og Et svagt hjerte, begge fra 1848, nyoversat til dansk. De er udgivet sammen, og det fremgår både af forsiderne og hele udtrykket, at de har en forbindelse til hinanden. En af de forbindelser er, at begge de korte fortællinger på omtrent 100 sider skriver sig ind i Dostojevskijs ofte tilbagevendende Petersborgmyte, en myte om Sankt Petersborg som både et fantastisk og skrækkeligt sted, som danner rammen om mange af forfatterens andre fortællinger.

Et svagt hjerte strækker sig over et par vinterdage og -nætter og fortæller historien om de to venner Arkadij og Vasja, som bor sammen og begge arbejder som embedsmænd. Målet for de to unge mænd er, at Vasja skal færdiggøre en særlig bestillingsopgave til tiden, men i løbet af den intense og komprimerede fortælling, hvori stemningen ofte brat skifter, bliver Vasja mere og mere gal. Det er tanker om ikke at slå til og om ikke at have fortjent den lykke, der er kommet til én, som er omdrejningspunktet for Vasjas kvaler. For Vasja er denne lykke hans nylige forlovelse og æren over at være blevet genstand for sin overordnedes særlige gunst. Al denne medgang viser sig at være for meget for hans svage hjerte. Hans skæbne følges nøje af vennens, som kærligt, men ubehjælpsomt forsøger at hjælpe ham. Som det er typisk for Dostojevskij, bliver de eksistentialistiske overvejelser i bogen formidlet gennem hverdagslige situationer og ikke mindst igennem karakterernes relationer til hinanden. Dette gør sig også gældende i Et svagt hjerte, hvis handling holder sig tæt til de to venners små liv, men alligevel fortæller om nogle almenmenneskelige tanker, skaleret op i et større størrelsesforhånd på Dostojevskijsk vis. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Personer uden social status eller social status uden personer?

Anmeldelse af Petersborg-fortællinger af Nikolaj Gogol

Af stud.mag. Viktoria Fuglsang Semenova

Som René Wad Andersen, oversætteren af Petersborg-fortællinger, beskriver i sit forord, så blev Nikolaj Gogols (1809-1852) Petersborg-fortællinger skrevet på forskellige tidspunkter op igennem 1800-tallet. Petersborg-fortællinger består af: ”Nevskij Prospekt” (skrevet i 1835), ”Næsen” (1836), ”Portrættet” (1835), ”Kappen” (1842) og ”En afsindig mands optegnelser” (1835). Det var faktisk først i slutningen af 1800-tallet, at man begyndte at referere til fortællingerne som Petersborg-fortællingerne, og i 1924 udkom de første gang særskilt under den betegnelse. Dette var ikke uden grund: Alle fortællingerne i det samlede værk tager os gennem Ruslands gamle og storslåede hovedstad med dens varme og kulde, gennem surrealistiske, groteske og magiske fortællinger og portrætteringer af forskellige samfundslag.

Rang og status

Nikolaj Gogols fortælling ”Næsen” er historien om en alkoholiseret barber, der forskrækket vågner op til synet af en afskåret næse i sit morgenbrød. På samme tid, i den anden ende af Sankt Petersborg, vågner en mand ved navn Kovaljov op og indser, at hans næse er væk … Normalt elsker Kovaljov, som er kollegieassessor, at vise sig frem og flirte med kvinder fra de finere kredse. Kovaljov er stolt af sin rang og titel og har høje tanker om sit fysiske udseende, og forestillingen om pludselig at skulle leve uden en næse forfærder den forfængelige mand. Barberen, der hurtigt genkender hr. Kovaljovs næse, som den ligger der i hans morgenbrød, forsøger at skjule sandheden. I stedet for at bringe næsen tilbage til dens retmæssige ejer, kollegieassessor Kovaljov, forsøger han at kaste den ud over en bro. Men Næsen er ikke så let at komme af med. Den vokser sig stor og levende, trækker i embedsuniform og udvikler sit eget liv i Sankt Petersborgs finere kredse, alt imens Kovaljov desperat prøver at stoppe den. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

Stalintiden i børnehøjde – anmeldelse af Olga Gromovas Sukkerbarn

Unge læsere kan med Olga Gromovas Sukkerbarn få et indblik i Stalintiden, oplevet gennem barnets blik. Værket befinder sig i et krydsfelt af genrer og virkemidler. Værket synes at fortælle, at med litteraturen i bagagen og en god opdragelse kan mennesket udstå selv de hårdeste prøvelser.

Af Maria Høygaard Dindler, bachelor i rusland- og balkanstudier og cand.mag. i litteraturhistorie

”Et godt menneske binder selv alle knuder op” (s. 15). Med dette anslag fra en af de første sider i Sukkerbarn anspores læseren til at forfølge værkets motiv om selvstændighed og handlekraft. Egenskaber, der er nært knyttet sammen med litteratur og god opdragelse. Olga Gromovas Sukkerbarn, med originaltitlen Sakharnyj rebjonok og undertitlen Istorija devotjki iz prosjlogo veka, rasskazannaja Stelloj Nudolskoj (En piges historie fra det forrige århundrede, fortalt af Stella Nudolskaja), er noget så usædvanligt som en russisk børne- og ungdomsroman om Stalintidens undertrykkelser. Værket udkom d. 11. juni 2021 på forlaget Straarup & Co. i dansk oversættelse af Trine Søndergaard. Den første russisksprogede udgave er fra 2011. Oversættelsen rammer tonen fra den russiske original godt. Det er et let spiseligt sprog, men med mange ordsprog og talemåder, der må have voldt en del overvejelser. Samtidig optræder der mange sovjetiske og russiske historiske og kulturelle termer, hvoraf mange allerede er forklaret i fodnoter af forfatteren, men hvor andre har måttet tilpasses en (ung) dansk læserskare. Dette flyder også sprogligt fint, men stiller et vist krav til en ung dansk læser. Værkets handling baserer sig på den ældre kvinde, Stella Nudolskajas, erindringer fra barndommen, hvor hun og moderen som ”familiemedlemmer til en folkefjende” i 1936 blev sendt i eksil i Kirgisien (i dag Kirgisistan), og er fortalt til og forfattet af bibliotekar og redaktør Olga Gromova. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Skriv en kommentar

En monstrøs bedrift – Anmeldelse af Brødrene Karamazov af Fjodor Dostojevskij

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Ligesom forfatteren begynder sin fortælling med at erklære sig rådvild og afmægtig i forhold til sit romanprojekt: at beskrive den ret uspektakulære person Aleksej Fjodorovitj Karamazov på en måde, der fanger læseren ind, og samtidig bevise over for læseren, at Aleksej vitterligt er romanens bemærkelsesværdige helt, må jeg som anmelder begynde med at erklære mig smittet med samme tvivl og afmagt i forhold til at kunne anmelde romanen – i betydningen at yde den retfærdighed. Det er ikke muligt over for denne monstrøse bedrift af en roman. Forskellen er, at afmagten for anmelderen er en simpel konstatering, mens det for forfatteren er en del af fortællestrategien at vifte med tvivl om fortællingens grundlag og forfatterens magt. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Augustmennesker af Sergej Lebedev

Anmeldt af Katrine Stevnhøj, cand.mag. Østeuropastudier

Augustmennesker af Sergej Lebedev. Oversat fra russisk af Lotte Jansen. Forlaget Palomar. 2020. Omslag af Håkan Liljemärker. 336 s.

Sergej Lebedev debuterede i 2010 med romanen Ved glemslens rand, som udkom på dansk i 2018. Lebedev er blevet rost for sin skildring af både samtidens og fortidens Rusland og er blevet udkåret som arvetager efter Solzjenitsyn. Han er nu aktuel med Augustmennesker og værket lever ubesværet op til forventningerne.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | Skriv en kommentar

Anmeldelse: Udvalgte digte 1910-1965 / Af Anna Akhmatova.

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, Cand.mag. i russisk og religionshistorie

Oversat og med efterord af Mette Dalsgaard. Palomar, 2020, 108 s.

Let og vægtigt

Man kan ikke forestille sig andet, end at Anna Akhmatova selv ville være godt tilfreds med denne udgivelse med dens enkle, bløde matlyseblå omslag og titlen i sort skønskrift. Det æstetiske udtryk passer så godt til digtenes tone og deres sjælelige univers. Måske er bogens formgiver, Line-Gry Hørup, ligefrem inspireret af et enkelt af versene i digtet på side 52:

Kom, sæt dig ned. Her har du hæftet –
Og du må hjertens gerne le,
Min ven, ad skolepigeskriften
Og mine barnlige forsøg

Nu er der ikke noget ”barnligt forsøg” over disse smukke, formsikre digte, selvom de tidligste i denne samling er fra 1910, da forfatteren var 21 år. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | 1 kommentar

Aparte humor bærer værket: Anmeldelse af F20 af Anna Kozlova

Anmeldt af Katrine Stevnhøj, cand.mag. i Østeuropastudier

F20 af Anna Kozlova. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Jensen & Dalgaard, 2020, 234 s.

”Det hele begyndte egentlig meget godt… ” Sådan indleder Anna Kozlova sin roman F20. Hurtigt bliver det dog tydeligt for læseren, at jeg-fortællerens, Julijas, barndom er mere indviklet end de fleste andres. I en tidlig alder bliver Julijas lillesøster Anjutik diagnosticeret med skizofreni, og mens sygdommen forvrænger hendes søsters forbindelse til virkeligheden, begynder den 9-årige Julija selv at udvikle symptomer på selv samme sindslidelse.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget | Skriv en kommentar

Overdådige beskrivelser og bitre smagsnoter: Anmeldelse af Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin

Anmeldt af Lise Lotte Larsen, cand.mag. i russisk og religionshistorie

Herren fra San Francisco og andre fortællinger af Ivan Bunin. Oversat fra russisk af Trine Søndergaard. Bechs Forlag, 2020, 286 s.

Et udvalg af nobelpristager Ivan Bunins (1870-1953) fortællinger udkommer her for første gang oversat til dansk fra russisk. Hermed udfyldes et hul i præsentationen af klassisk russisk litteratur i Danmark, takket være oversætter Trine Søndergaard, Bechs Forlag og Statens Kunstfond, der har støttet.

Novellerne er skrevet fra 1915 til 1949, den ene halvdel er længere fortællinger på op til 60 sider, den anden halvdel består af fortællinger på omkring 10 sider eller mindre. Det er imellem de sidste, at de allerbedste findes, synes jeg. Her finder læser og forfatter over ganske få sider ubesværet et fælles åndedræt og et fælles dybdeskarpt billede af handling, personer og miljø. Det er helt fantastisk. Hver og en er de smukke og umiddelbart fængende og – et tip til litteraturformidlere – velegnede til oplæsning. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | 2 kommentarer