Anmeldelse af Secondhand-tid

af Svetlana Aleksijevitj

oversat til dansk af Tine Roesen, udkommet på Forlaget Palomar i 2016

Anmeldt af Sarah Elise Blanc, stud.mag. i russisk og litteraturvidenskab

Secondhand-tid er fra første til sidste side en lang, besnærende begrædelse og besyngelse af det menneske, der under og efter sovjetdiktaturet blev formet og knust, og sidenhen af eftertiden latterliggjort. Den 542 siders rejse virker undervejs som et radiospil eller teater, det er både et latterligt menneskes drøm og en almindelig borgers bemærkninger, der strømmer én i møde, og som i fælleskabet med de andre stemmer folder sig ud og bliver til noget større, bekræfter en kollektiv erindring om det menneske, der levede under det, som blev kaldt for Sovjet. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Mandehullet af Vladimir Makanin

Af Niklas Ulstrup Larsen

To verdener. En mørk og en lys. En med frygt, vold og mangel på ressourcer, og en med diskussion, samtale og overflod. Det er præmissen i Vladimir Makanins Mandehullet (originaltitel: Laz) fra 1991. Hvor og hvornår vi befinder os, vides ikke, men de to verdener eksisterer parallelt med hinanden. Den mørke findes over jorden, hvor der stort set ingen mennesker er tilbage, og den lyse eksisterer under jorden, hvor der kun er adgang gennem et snævert hul.

Over jorden bor Kljutjarjov i en lejlighed med sin kone og sin handicappede søn. Der er mangel på alt: strøm, lys, benzin og basale fornødenheder. Udenfor er der konstant mørkt, alle butikker er blevet smadret og tømt, og de få mennesker, man møder, er voldtægtsforbrydere, tyve eller så bange, at de løber deres vej, når de ser et andet menneske. De er alle sammen bange for hinanden, og mest af alt frygter de hoben. Én stor masse af tusindvis af mennesker, som alle løber eller går i samme retning, tilsyneladende uden formål eller tanke. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af En fæl historie og andre fortællinger af Fjodor Dostojevskij

Oversættelse af Trine Søndergaard og Tine Roesen, udgivet på Bechs Forlag 2018

Af Katrine Overgaard Stevnhøj Pedersen, stud.mag. i Østeuropastudier med specialisering i russisk

Novellesamlingen En fæl historie og andre fortællinger er en sammenstilling af fire selvstændige værker: En fæl historie, Bobók, En dreng til juletræsfest hos Kristus og Julefest og bryllup. De fire værker, hvoraf Trine Søndergaard har oversat de tre første og Tine Roesen det sidste, er ikke blandt Fjodor Dostojevskijs mest kendte. Og i sammenligning med forfatterens mere omfattende kolosværker som Forbrydelse og Straf eller Brødrene Karamazovvil novellesamlingen på i alt blot 154 sider umiddelbart virke kort. Ikke desto mindre formår Fjodor Dostojevskij at berøre samtlige eksistentielle og samfundsmæssige problemstillinger i bogens i alt fire værker. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fra én virkelighed til en anden

– Et portræt af perioden 1986-1991 i russisk litteratur

Af Mads Thomsen

1986 – 1991 var en utrolig hæsblæsende periode i den sovjet-russiske litteratur, hvor grundstenene til den senere russiske litteratur blev lagt. Den officielle sovjet-russiske litteratur havde indtil denne femårsperiode været en gennemkontrolleret monolitisk masse, som ikke – i de officielle udgivelser – udviste nogen særlige tegn på sprækker. Ved siden af den officielle litteratur fandtes naturligvis den uofficielle, Samizdat-litteraturen (Samizdat betyder selvudgivelse), som var nye og gamle værker, der cirkulerede i køkkener og på værelser, og som ansås som uacceptabel eller skadelig af systemet. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Metro 2033 af Dmitrij Gluchovskij

Af Niklas Ulstrup Larsen

Metro 2033 – det sidste tilflugtssted (originaltitel: Метро 2033) er en science fiction-roman skrevet af Dmitrij Gluchovskij, først udgivet online i 2002, derefter trykt på russisk i 2005 og oversat til dansk af Jan Hansen og udgivet på forlaget Cicero i 2010. Bogen har solgt flere millioner eksemplarer på verdensplan, og Gluchovskij har modtaget adskillige priser for sin roman.

Bogen er en postapokalyptisk science fiction-roman, der finder sted i år 2033, efter at en omfattende atomkrig i 2013 har lagt det meste af verden øde og i ruiner. Kun de mennesker, som tilfældigvis befandt sig i Moskvas metro, en af verdens dybeste, overlevede. Disse mennesker bosatte sig på stationerne og har formået at overleve dernede i 20 år med meget sparsomme mængder lys, mad, drikkevand og våben. Livet i metroen i år 2033 er dog væsentligt anderledes, end det er i dag: Forskellige grupperinger er opstået som følge af de anarkistiske tilstande, herunder både kommunister, nazister, handelsforbund, religiøse fanatikere, kannibaler, lejesoldater og en lang række af andre folk, som hver har bosat sig på forskellige stationer, og som har blandet levestandard. Den gængse møntenhed er ikke længere den russiske rubel, men i stedet patroner til forskellige typer af russiske våben, herunder det meget udbredte og kendte AK47. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Jeg vil være fri, Lugovskaja

Af Rikke Bundgaard

Nina Lugovskaja er teenager i 30´ernes Sovjet og lever et liv, der er præget af frygt for sovjetmagten og af den udvikling, hun selv gennemgår på vej mod at blive en voksen kvinde. På grund af frygten og hendes indre kaos er dagbøgerne hendes eneste allierede, hvori hun nedfælder alle sine tanker og overbevisninger. I starten af 1936 får det hemmelige politi fat på Ninas dagbøger, og hun, hendes mor og hendes søstre bliver arresteret, idømt 5 års strafarbejde i Kolyma-lejren, og derefter forvist til Sibirien. Nina skriver aldrig efterfølgende et ord, men udtrykker sig gennem billedkunst i stedet.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Fri os fra friheden?

Vladimir Makanin har medvirket til den sovjetiske litteraturs forvandling til russisk litteratur.

Af Trine Søndergaard

Selvfølgelig tænkte han på flugt. Med en rygsæk fyldt med vand i lette plastikflasker kunne han tage af sted over steppen. Men hvor mange kilometer strakte den sig? Hvor skulle han gå hen? Han havde ganske vist overhørt en samtale om, at dem, der for vild på steppen, havde en sikker chance: når der fløj en helikopter forbi, var det nok at tænde bål, så blev man samlet op. Men måske var der i den overhørte samtale om helikopterførerne, der samler vildfarne op, indlagt en fælde, en vandrehistorie. (»Lang er vor vej«)

På papiret var der nogle kruseduller, der skulle forestille skove og stier. Nedkradset med blyant… Men mod nord (hvis det ikke var en fælde) var der med en dobbelt punkteret linje tegnet et jernbanespor. Ja, langt væk. Og ja, så langt væk, at man hverken kunne gå eller slæbe sig dertil. Men så sent som i går havde fangerne ikke engang hørt om sporet. (»Bogstavet A«)

De ovenstående citater stammer fra to kortromaner af den russiske forfatter Vladimir Makanin (født 1937). Den første – »Dolog nasj put« (»Lang er vor vej«) – er fra 1991, den anden – »Bukva A« (»Bogstavet A«) – fra 2000. Begge værker er bygget op omkring en »lejrmetafor« og modellerer et billede af hele det sovjetiske/russiske samfund med fangelejren som skabelon. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Historiens filter

Natasja Perova er stifter og redaktør af det russiske tidsskrift »Glas«, som udgiver russisk litteratur i engelsk oversættelse. Det skal både påvirke russerne og resten af den litterære verden

Af Loa Brix

Den russiske forfatterinde Ljudmila Ulitskaja (som har fået to værker oversat til dansk) blev publiceret på fransk, før de russiske forlag ville vide af hende. Efter hun havde haft succes på det franske bogmarked i 80’erne kontaktede litteraturavisen »Novyj Mir« hende og spurgte, hvorfor hun aldrig havde sendt dem et manuskript, hvorefter hun bad redaktøren kigge på sine hylder, hvor alle hendes manuskripter allerede havde stået længe. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvad har en døvstum pige med Cuba-krisens udfald at gøre?

– Et interview med forfatteren Svetlana Vasilenko.

Af: Trine Søndergaard

I firserne skrev en række kvindelige russiske forfattere nogle, for den epoke, vovede og kontroversielle fortællinger med kvinder i hovedrollerne. De unge kvindelige forfattere gav i deres værker stemme til almindelige kvinder med almindelige behov og problemer, men så sandelig også til utilpassede, vanvittige og mærkelige kvinder med vanvittige dagsordener. En litteratur, som gjorde op med sovjetlitteraturens kvindelige glansbilleder og den mandlige synsvinkel. Fænomenet ”kvindelitteratur” var en del af den ”nye prosa”, som kom frem i de år, da Sovjetunionen sang på sidste vers, men som forsvandt – som markant, ny retning – op igennem halvfemserne, da det åbne marked bød bl.a. triviallitteraturen velkommen til Rusland. I halvfemsernes litterære eksperimenter blev ”kvindelitteraturen” blandet med andre strømninger, bl.a. den russiske krimi, og nogle af forfatterne søgte andre udtryksformer. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Materien, myterne og det kollektivt ubevidste

Af Tine Roesen, (2005)

Tre kvindelige russiske forfattere folder flertydigheden ud med stor kunstnerisk mangfoldighed

Eftersom den russiske litteratur stik imod de seneste års værste forventninger har vist sig stadig at være levende, er der nu mulighed for at se nærmere på, hvordan denne nye litteratur bearbejder samtidsudviklingen. Ikke overraskende viser det generelle billede en omfattende afsøgning af både den personlige identitet, de mellemmenneskelige relationer og menneskets plads i en større sammenhæng. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , , , | Skriv en kommentar