Anmeldelse af Jeg vil være fri, Lugovskaja

Af Rikke Bundgaard

Nina Lugovskaja er teenager i 30´ernes Sovjet og lever et liv, der er præget af frygt for sovjetmagten og af den udvikling, hun selv gennemgår på vej mod at blive en voksen kvinde. På grund af frygten og hendes indre kaos er dagbøgerne hendes eneste allierede, hvori hun nedfælder alle sine tanker og overbevisninger. I starten af 1936 får det hemmelige politi fat på Ninas dagbøger, og hun, hendes mor og hendes søstre bliver arresteret, idømt 5 års strafarbejde i Kolyma-lejren, og derefter forvist til Sibirien. Nina skriver aldrig efterfølgende et ord, men udtrykker sig gennem billedkunst i stedet.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Fri os fra friheden?

Vladimir Makanin har medvirket til den sovjetiske litteraturs forvandling til russisk litteratur.

Af Trine Søndergaard

Selvfølgelig tænkte han på flugt. Med en rygsæk fyldt med vand i lette plastikflasker kunne han tage af sted over steppen. Men hvor mange kilometer strakte den sig? Hvor skulle han gå hen? Han havde ganske vist overhørt en samtale om, at dem, der for vild på steppen, havde en sikker chance: når der fløj en helikopter forbi, var det nok at tænde bål, så blev man samlet op. Men måske var der i den overhørte samtale om helikopterførerne, der samler vildfarne op, indlagt en fælde, en vandrehistorie. (»Lang er vor vej«)

På papiret var der nogle kruseduller, der skulle forestille skove og stier. Nedkradset med blyant… Men mod nord (hvis det ikke var en fælde) var der med en dobbelt punkteret linje tegnet et jernbanespor. Ja, langt væk. Og ja, så langt væk, at man hverken kunne gå eller slæbe sig dertil. Men så sent som i går havde fangerne ikke engang hørt om sporet. (»Bogstavet A«)

De ovenstående citater stammer fra to kortromaner af den russiske forfatter Vladimir Makanin (født 1937). Den første – »Dolog nasj put« (»Lang er vor vej«) – er fra 1991, den anden – »Bukva A« (»Bogstavet A«) – fra 2000. Begge værker er bygget op omkring en »lejrmetafor« og modellerer et billede af hele det sovjetiske/russiske samfund med fangelejren som skabelon. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Historiens filter

Natasja Perova er stifter og redaktør af det russiske tidsskrift »Glas«, som udgiver russisk litteratur i engelsk oversættelse. Det skal både påvirke russerne og resten af den litterære verden

Af Loa Brix

Den russiske forfatterinde Ljudmila Ulitskaja (som har fået to værker oversat til dansk) blev publiceret på fransk, før de russiske forlag ville vide af hende. Efter hun havde haft succes på det franske bogmarked i 80’erne kontaktede litteraturavisen »Novyj Mir« hende og spurgte, hvorfor hun aldrig havde sendt dem et manuskript, hvorefter hun bad redaktøren kigge på sine hylder, hvor alle hendes manuskripter allerede havde stået længe. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvad har en døvstum pige med Cuba-krisens udfald at gøre?

– Et interview med forfatteren Svetlana Vasilenko.

Af: Trine Søndergaard

I firserne skrev en række kvindelige russiske forfattere nogle, for den epoke, vovede og kontroversielle fortællinger med kvinder i hovedrollerne. De unge kvindelige forfattere gav i deres værker stemme til almindelige kvinder med almindelige behov og problemer, men så sandelig også til utilpassede, vanvittige og mærkelige kvinder med vanvittige dagsordener. En litteratur, som gjorde op med sovjetlitteraturens kvindelige glansbilleder og den mandlige synsvinkel. Fænomenet ”kvindelitteratur” var en del af den ”nye prosa”, som kom frem i de år, da Sovjetunionen sang på sidste vers, men som forsvandt – som markant, ny retning – op igennem halvfemserne, da det åbne marked bød bl.a. triviallitteraturen velkommen til Rusland. I halvfemsernes litterære eksperimenter blev ”kvindelitteraturen” blandet med andre strømninger, bl.a. den russiske krimi, og nogle af forfatterne søgte andre udtryksformer. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Materien, myterne og det kollektivt ubevidste

Af Tine Roesen, (2005)

Tre kvindelige russiske forfattere folder flertydigheden ud med stor kunstnerisk mangfoldighed

Eftersom den russiske litteratur stik imod de seneste års værste forventninger har vist sig stadig at være levende, er der nu mulighed for at se nærmere på, hvordan denne nye litteratur bearbejder samtidsudviklingen. Ikke overraskende viser det generelle billede en omfattende afsøgning af både den personlige identitet, de mellemmenneskelige relationer og menneskets plads i en større sammenhæng. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Moderne russisk litteratur 1985 og frem

Af Trine Søndergaard

Den sovjetiske litteratur ophørte officielt med at eksistere og opsplittedes i en række nationale litteraturer efter 1991, da Sovjetunionen opløstes. Overgangsperioden mellem Mikhail Gorbatjovs magtovertagelse i marts 1985 og 1991, også kaldet perestrojka-årene, var kendetegnet ved en gradvis større politisk og samfundsmæssig åbenhed, der kulminerede med censurens afskaffelse i 1990. Periodens relative åbenhed resulterede i en flodbølge af såkaldt ”tilbageholdt” litteratur, dvs. litteratur, som nu blev udgivet med års forsinkelse i forhold til, hvornår den oprindelig var skrevet i Sovjet eller udgivet i Vesten. Der var meget at indhente for forlæggere og læsere; sovjetiske værker fra hele det 20. århundrede som Vi (My) af Jevgenij Zamjatin, En hunds hjerte (Sobatje serdtse) af Mikhail Bulgakov og Doktor Zjivago (Doktor Zjivago) af Boris Pasternak. Læs resten

Udgivet i Artikler | Skriv en kommentar

Tilbage til fremtiden

– Ny russisk roman med voldsom regimekritik
af Tine Roesen

Artiklen trykt i det nu hedengangne BogMagasinet oktober 2007

I 2008 skal der vælges ny præsident i Rusland. Vladimir Putin kan ikke vælges for en tredje periode, og det har allerede længe givet befolkningen anledning til spekulationer om, hvad Putin mon så skal lave, hvem der kan tænkes at afløse ham, og hvad landets skæbne bliver i den nærmeste fremtid.

I disse spekulationer har fremtidsromanen En opritjniks dag af den produktive og omdiskuterede Vladimir Sorokin vist sig væsentlig. Romanen som op til sommerferien i år var med i opløbet til prisen National Bestseller har chancen for at vinde årets russiske Booker, som uddeles i december. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Til marv og ben, Vysotskij

Af Mette Bærbach

Til Marv og Ben er en samling af digte og sange skrevet af Vladimir Vysotskij (1938-1980).

Det er en eftertanke værd, at Vysotskij er født sovjetborger og død sovjetborger. Vysotskij har ikke oplevet revolutionen, Lenin i levende live eller 30’ernes terror. Han var barn, da Den Store Fædrelandskrig sluttede og ung i 60’erne. Side om side med folkesangere som Bulat Okudzjava har han skrevet og sunget om systemet, ideologien og folkeånden.

Vladimir Vysotskij, kaldet Volodja i folkemunde, var et produkt af det sovjetiske samfund. En sovjetborger. Han er den dag i dag en elsket skjald, hvis musik kalder på erindring og følelser hos enhver russer. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Nyoversættelse af “En uheldig forestilling” af Daniil Kharms

Af Tine Roesen

I 2008 udkom der endelig et større udvalg af Daniil Kharms’ tekster på dansk under titlen “En uheldig forestilling”. Kharms, hvis virkelige navn var Daniil Juvatjov (1905-1942), tjente (knap) til føden som børnebogsforfatter, blev dømt for antisovjetisk virksomhed og døde i fængslet i det belejrede Leningrad. Alligevel lykkedes det ham at være aktiv i OBERIU (“Foreningen for virkelig kunst”) og at efterlade sig en bunke respektløst underholdende tekster, som bestemt er for voksne. Her er voldsomt provokerende litterære greb, hæmningsløse skildringer af kropslig vold og ustyrlige gags. Først fra 1980’erne er alle hans tekster blevet trykt, og Kharms-kulten er for alvor blomstret op i Rusland. Det er forlaget Basilisks fortjeneste, at Danmark har fulgt med, senest med disse 250 sider i Marie Tetzlaffs fornemme nyoversættelse. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget | Skriv en kommentar

Introduktion til Maksim Gorkijs ”Utidige tanker”

Af Thomas Petersen, universitetslektor emer.

Navnet Gorkij siger næppe nutidens danskere noget – i hvert fald ikke udenfor den lille kreds, for hvem litteratur er enten job eller passion. Et middelstort provinsbibliotek som det i Randers fortæller, at et udlån eller to om året af et Gorkij-værk er normen. En noget anderledes situation end for halvtreds eller hundrede år siden. I min ungdomstid og studietid i 1950’erne og 1960’erne udkom der jævnligt nye oplag af Gorkijs værker. Ligesom teatrene opførte hans dramatiske hovedværk, Natteherberget. For hundrede år siden var Gorkij verdensberømt. Han korresponderede flittigt med den internationale litterære verden, og hans værker kom i kæmpeoplag i Europa og USA. Det kan man få illustreret ved at slå Gorkijs navn op på internettets antikvariatsider. På mange måder var han omkring 1910 den litterære verdens darling. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget | Skriv en kommentar