Anmeldelse af Aleksej Slapovskijs roman “De er overalt”

Af Tine Roesen

Forlaget Vandkunsten udgiver i begyndelsen af 2009 en dansk oversættelse af Aleksej Slapovskijs roman “De er overalt” fra 2005 (originaltitel: Oni). Romanen giver et nuanceret indblik i det aktuelle russiske samfund, i forskellige menneskers hverdagsliv, som det former sig i Putin-æraen. Handlingen forløber over få dage og er centreret om en enkelt hændelse, som kommer til at involvere en lang række personer og svært løselige problemstillinger. Hovedpersonerne er den velhavende byarkitekt Kartjin, som taber sin taske med dokumenter og penge, den 12-årige tigger Kirill som får tasken i sit skød, og den pensionerede overlærer M.M., som tilfældigvis befinder sig i nærheden. Herefter følger vi på skift Kartjin på jagt efter sine dokumenter, Kirill på flugt, M.M. i kamp mod systemet samt medlemmer af de tre hovedpersoners familier og de forskellige politifolk og advokater, der involveres. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Fjodor Dostojevskijs Dobbeltgængeren

Oversat af Tine Roesen, udgivet på Bechs Forlag – Viatone i 2017

Af Kristoffer Møllegaard, cand.mag. i russisk sprog og kultur

Dobbeltgængeren er Fjodor Dostojevskijs anden roman, oprindelig udgivet i 1846, tre år inden forfatteren i 1849 blev arresteret for at have læst og viderecirkuleret forbudte litterære værker og gennemlevede en nærdødsoplevelse ved en henrettelse, der blev aflyst i bogstaveligt talt sidste øjeblik, hvorefter han blev sendt i eksil i Sibirien. Dobbeltgængeren tilhører således Dostojevskijs præeksilperiode, og mens hans i dag mest anerkendte og velrenommerede værker – såsom Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov, Kældermennesket m.fl. – alle er udsprunget af hans posteksilperiode, så skal man ikke af den grund forsmå hans tidligere output. Dostojevskij er simpelthen en af de forfattere, hvor man skylder sig selv at læse ikke bare klassikerne, men også de mindre værker (både mht. status og reel længde). Ikke bare fordi det er forbandet god litteratur, men også fordi det giver et spændende indblik i den proces, der lå bag udformningen af nogle af det 19. århundredes vigtigste litterære værker. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Et forfatterskabs hjemkomst

– om Nabokov Museet og den ‘litterære’ by Skt. Petersborg

Af Ole Nyegaard

Skt. Petersborg er uvirkelig på mere end én måde. Peter den Store grundlagde byen som det russiske imperiums moderne hovedstad efter europæisk forbillede. Derfor virker Skt. Petersborg urussisk på mange russere. Det umiskendeligt russiske islæt midt i det velkendt europæiske, den barokke arkitektur samt det fortravlede storbyliv, gør derimod byen fantasmagorisk for mange europæere. Dostojevskij kaldte Skt. Petersborg for den mest abstrakte by på kloden. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Khadzji-Murat af Lev Tolstoj

Af Hr. Jan Ole Jørgensen

Lev Tolstojs Khadzji-Murat er netop blevet nyoversat af Trine Søndergaard og udgivet på forlaget Hoff & Poulsen. Værket er intet mindre end en stor roman med en storslået symbolik. Det er blevet en frase at kalde en bog for eviggyldig. Men ikke desto mindre er bogens krydsende akser med persongalleri og handlingsforløb en sublim historie med det grundlæggende tema, at mennesket har det med at ødelægge det, det er så draget af.

Sproget er enkelt, historien ligeså, og netop derfor er det en fornøjelse at læse et værk, som får læseren til at vokse og mærke verden i en større sammenhæng. Lev Tolstoj har brugt den historiske figur Khadzji-Murat som prismet, hvorigennem mødet mellem det russiske imperies ekspansion og de stolte stammefolk i Kaukasus belyses. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Secondhand-tid

af Svetlana Aleksijevitj

oversat til dansk af Tine Roesen, udkommet på Forlaget Palomar i 2016

Anmeldt af Sarah Elise Blanc, stud.mag. i russisk og litteraturvidenskab

Secondhand-tid er fra første til sidste side en lang, besnærende begrædelse og besyngelse af det menneske, der under og efter sovjetdiktaturet blev formet og knust, og sidenhen af eftertiden latterliggjort. Den 542 siders rejse virker undervejs som et radiospil eller teater, det er både et latterligt menneskes drøm og en almindelig borgers bemærkninger, der strømmer én i møde, og som i fælleskabet med de andre stemmer folder sig ud og bliver til noget større, bekræfter en kollektiv erindring om det menneske, der levede under det, som blev kaldt for Sovjet. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Mandehullet af Vladimir Makanin

Af Niklas Ulstrup Larsen

To verdener. En mørk og en lys. En med frygt, vold og mangel på ressourcer, og en med diskussion, samtale og overflod. Det er præmissen i Vladimir Makanins Mandehullet (originaltitel: Laz) fra 1991. Hvor og hvornår vi befinder os, vides ikke, men de to verdener eksisterer parallelt med hinanden. Den mørke findes over jorden, hvor der stort set ingen mennesker er tilbage, og den lyse eksisterer under jorden, hvor der kun er adgang gennem et snævert hul.

Over jorden bor Kljutjarjov i en lejlighed med sin kone og sin handicappede søn. Der er mangel på alt: strøm, lys, benzin og basale fornødenheder. Udenfor er der konstant mørkt, alle butikker er blevet smadret og tømt, og de få mennesker, man møder, er voldtægtsforbrydere, tyve eller så bange, at de løber deres vej, når de ser et andet menneske. De er alle sammen bange for hinanden, og mest af alt frygter de hoben. Én stor masse af tusindvis af mennesker, som alle løber eller går i samme retning, tilsyneladende uden formål eller tanke. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Fra én virkelighed til en anden

– Et portræt af perioden 1986-1991 i russisk litteratur

Af Mads Thomsen

1986 – 1991 var en utrolig hæsblæsende periode i den sovjet-russiske litteratur, hvor grundstenene til den senere russiske litteratur blev lagt. Den officielle sovjet-russiske litteratur havde indtil denne femårsperiode været en gennemkontrolleret monolitisk masse, som ikke – i de officielle udgivelser – udviste nogen særlige tegn på sprækker. Ved siden af den officielle litteratur fandtes naturligvis den uofficielle, Samizdat-litteraturen (Samizdat betyder selvudgivelse), som var nye og gamle værker, der cirkulerede i køkkener og på værelser, og som ansås som uacceptabel eller skadelig af systemet. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Metro 2033 af Dmitrij Gluchovskij

Af Niklas Ulstrup Larsen

Metro 2033 – det sidste tilflugtssted (originaltitel: Метро 2033) er en science fiction-roman skrevet af Dmitrij Gluchovskij, først udgivet online i 2002, derefter trykt på russisk i 2005 og oversat til dansk af Jan Hansen og udgivet på forlaget Cicero i 2010. Bogen har solgt flere millioner eksemplarer på verdensplan, og Gluchovskij har modtaget adskillige priser for sin roman.

Bogen er en postapokalyptisk science fiction-roman, der finder sted i år 2033, efter at en omfattende atomkrig i 2013 har lagt det meste af verden øde og i ruiner. Kun de mennesker, som tilfældigvis befandt sig i Moskvas metro, en af verdens dybeste, overlevede. Disse mennesker bosatte sig på stationerne og har formået at overleve dernede i 20 år med meget sparsomme mængder lys, mad, drikkevand og våben. Livet i metroen i år 2033 er dog væsentligt anderledes, end det er i dag: Forskellige grupperinger er opstået som følge af de anarkistiske tilstande, herunder både kommunister, nazister, handelsforbund, religiøse fanatikere, kannibaler, lejesoldater og en lang række af andre folk, som hver har bosat sig på forskellige stationer, og som har blandet levestandard. Den gængse møntenhed er ikke længere den russiske rubel, men i stedet patroner til forskellige typer af russiske våben, herunder det meget udbredte og kendte AK47. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anmeldelse af Jeg vil være fri, Lugovskaja

Af Rikke Bundgaard

Nina Lugovskaja er teenager i 30´ernes Sovjet og lever et liv, der er præget af frygt for sovjetmagten og af den udvikling, hun selv gennemgår på vej mod at blive en voksen kvinde. På grund af frygten og hendes indre kaos er dagbøgerne hendes eneste allierede, hvori hun nedfælder alle sine tanker og overbevisninger. I starten af 1936 får det hemmelige politi fat på Ninas dagbøger, og hun, hendes mor og hendes søstre bliver arresteret, idømt 5 års strafarbejde i Kolyma-lejren, og derefter forvist til Sibirien. Nina skriver aldrig efterfølgende et ord, men udtrykker sig gennem billedkunst i stedet.

Læs resten

Udgivet i Anmeldelser | Tagget , | Skriv en kommentar

Fri os fra friheden?

Vladimir Makanin har medvirket til den sovjetiske litteraturs forvandling til russisk litteratur.

Af Trine Søndergaard

Selvfølgelig tænkte han på flugt. Med en rygsæk fyldt med vand i lette plastikflasker kunne han tage af sted over steppen. Men hvor mange kilometer strakte den sig? Hvor skulle han gå hen? Han havde ganske vist overhørt en samtale om, at dem, der for vild på steppen, havde en sikker chance: når der fløj en helikopter forbi, var det nok at tænde bål, så blev man samlet op. Men måske var der i den overhørte samtale om helikopterførerne, der samler vildfarne op, indlagt en fælde, en vandrehistorie. (»Lang er vor vej«)

På papiret var der nogle kruseduller, der skulle forestille skove og stier. Nedkradset med blyant… Men mod nord (hvis det ikke var en fælde) var der med en dobbelt punkteret linje tegnet et jernbanespor. Ja, langt væk. Og ja, så langt væk, at man hverken kunne gå eller slæbe sig dertil. Men så sent som i går havde fangerne ikke engang hørt om sporet. (»Bogstavet A«)

De ovenstående citater stammer fra to kortromaner af den russiske forfatter Vladimir Makanin (født 1937). Den første – »Dolog nasj put« (»Lang er vor vej«) – er fra 1991, den anden – »Bukva A« (»Bogstavet A«) – fra 2000. Begge værker er bygget op omkring en »lejrmetafor« og modellerer et billede af hele det sovjetiske/russiske samfund med fangelejren som skabelon. Læs resten

Udgivet i Artikler | Tagget , | Skriv en kommentar