dotcomwebdesign.com
Velkommen > Anmeldelser > Anmeldelse af Jevgenij Zamjatins Vi fra 1921

Anmeldelse af Jevgenij Zamjatins Vi fra 1921

Nyoversat af Lotte Jansen 

Af stud.mag. Karen Baj Engedal

Forfatteren til Vi er russiske Jevgenij Zamjatin (1884-1937). Både Zamjatins liv og forfatterskab var stærkt præget af den tid, han levede i, og de historiske begivenheder, som fandt sted i hans levetid. Zamjatin, som egentlig var uddannet ingeniør, var politisk aktiv som skribent under omvæltningerne i starten af det 20. århundrede og blev udvist fra Rusland i flere omgange (1905 og 1911) grundet hans sympati med bolsjevikkerne, men vendte igen tilbage til Rusland til den Russiske Revolution i 1917. De samfundsmæssige ændringer og socialistiske ideer, som fulgte revolution og borgerkrig i de efterfølgende år, inspirerede dog Zamjatin til at skrive sin kendteste roman, den dystopiske fremtidsroman Vi, i et forsøg på at advare imod den retning, den socialistiske stat bevægede sig hen imod.  

Vi er et science fiction-værk, som gør oprør imod den konformitet, som blev tilstræbt af Lenins udgave af kommunismen gennem de første år efter revolutionen. Bogen, som først blev udgivet i Sovjetunionen efter Zamjatins død, blev færdiggjort i 1921 og udgivet på engelsk og fransk i 1924 – men på russisk i sin fulde version først i 1987.  

I romanen Vi følger læserne hovedpersonen kaldet D-503. D-503’s hverdag foregår i en fremtid mange år fra Zamjatins samtid. Her har den såkaldte Enhedsstat opnået fuld kontrol over befolkningen, efter at kun en femtedel af jordens mennesker overlevede Tohundredeårskrigen. ”Kærlighed og sult er verdens herrer,” skriver D-503, og disse to menneskelige drifter har Enhedsstaten formået at sætte i system: Denne tids mad er udskiftet med råoliebaseret ernæring kontrolleret af staten, og kærlighed er reduceret til en ugentlig ”seksualtime”, hvor en lille lyserød seddel giver en times tilladelse til at trække gardiner for væggene, som ellers er lavet af glas. ”Er menneskets frihed = 0, kan det ikke begå forbrydelser”, er logikken bag dette, og for vores fortællers vedkommende giver dette sig selv. Manglen på privatliv demonstreres yderligere af D-503’s besøg i Det Gamle Hus, et lejlighedskompleks fra den tid, hvor lejligheder (ulig de ’celler’ med glasvægge, som borgerne bor i i romanen) havde massive vægge kun med få vinduer. D-503 bemærker for sig selv, hvor upraktiske og hemmelighedsfulde disse uigennemsigtige vægge er.  

Drømme er et tabu og betegnes som en psykisk sygdom, da de ikke kan kontrolleres af personen (eller det ”nummer”), som har dem. Konformitet er nøgleord i en verden, hvor afhængighedsdannende ting som alkohol og tobak er strafbare. Den i romanen helt selvfølgelige foragt for demokrati demonstreres i beskrivelsen af festdagen, hvor Enhedsstatens overhoved, Velgøreren, på ny bliver valgt: 

”I morgen er dagen, hvor vi hvert år vælger velgøreren. […] Det siger sig selv at det ikke er som de rodede, uorganiserede valg man havde i gamle dage, hvor man – det er jo nærmest komisk – på forhånd ikke engang kendte det endelige resultat. Tænk at bygge en stat op fuldkommen af uberegnelige tilfældigheder, i blinde – kan man forestille sig noget mere meningsløst?” 

En spændende tanke her er, at selvom bogen var ment som et skrækscenarie for, hvor Sovjetunionen var på vej hen, virker de præsidentvalg, vi ser i dagens Rusland, ikke helt ulig disse.  

Efter en kort introduktion til livet i Enhedsstaten introduceres hovedpersonen og læseren for I-330, en kvinde, som forstyrrer det ensformige dagsmønster, som D-503 ellers lever i. I-330 følger ikke det af Enhedsstaten satte regelsæt, som D-503 så længe har taget for givet: Kvinden (eller: nummeret), som både tiltrækker og frastøder den nu tvivlende D-503, har bekendtskaber, som ulovligt skaffer dem begge en lægeerklæring, således at de begge kan undgå Enhedsstatens arbejdsopgaver og i stedet søge tilflugt i Det Gamle Hus, hvor privatliv og rusmidler kan nydes bag uigennemsigtige vægge. Bekendtskabet indleder en indre kamp i hovedpersonen, da lyst, kærlighed og alkohol formår at skubbe hans ellers selvfølgelige trofasthed over for Enhedsstaten til side:  

”Om natten er alle numre forpligtet til at sove; dette er en pligt, ligesom det er en pligt at arbejde om dagen. Ikke at sove om natten er en forbrydelse. […] Og alligevel kunne jeg ikke, jeg kunne ikke. Det bliver min undergang. Jeg er ikke i stand til at udfylde mine forpligtelser over for Enhedsstaten.” 

Vi er på mange måder en forgænger til George Orwells roman 1984 i både form og handling. Den fortid, som har resulteret i en stats forsøg på at overvåge privatlivssfæren på et så højt niveau, at tanker kan være forbudte, kan ses som et opråb om, hvordan en stat kan vinde for meget magt over befolkningen, som ellers burde være styrken i et samfund.  

Zamjatins Vi illustrerer en dystopisk virkelighed, som formåede at foregribe noget af den ekstreme undertrykkelse, som Sovjetunionen skulle opleve under stalinismen, ligesom den beskriver sindelagskontrol, som sovjetstyret også forsøgte at håndhæve. Zamjatins åbenlyse og udtalte kritiske holdning til etpartisystemet og hans udgivne værker resulterede i, at han emigrerede fra Sovjetunionen. Bogen er spændende og skræmmende på én gang og giver læseren indtryk af, at forfatteren virkelig har noget på hjerte.  

Vi er udkommet på Forlaget Kosmos i 2017.

 

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD